Shopify checkout
- Af Erik Holflod Jeppesen
- 15. september 2024
- 3 minutter læsningstid
Sælg bedre, sælg mere og sælg hurtigere med Shopify Checkout
Shopifys samlede konverteringsrate overgår konkurrenterne med op til 36 % og med et gennemsnit på 15 % baseret på en undersøgelse udført i april 2023 i samarbejde med det internationale konsulentfirma Big Three. Vi tør derfor godt stå inde for, at Shopify har verdens bedste checkout.
Shopify Checkout i 2024: Begrænsninger og Muligheder
Webshop-ejere spørger os ofte: "Kan jeg tilpasse min Shopify checkout?", hvor det simple og korte svar ofte er nej, desværre.
I hvert fald for de fleste Shopify-planer. Shopify har en fastlåst checkout-proces, som er ens for alle webshops, medmindre du bruger Shopify Plus, hvor der gives flere tilpasningsmuligheder.
Men hvorfor er det sådan, og hvilke muligheder har du alligevel? Det er vigtigt at forstå årsagerne bag.
Tanken bag Shopifys (relativt) fastlåse checkout
Shopify har bevidst valgt at begrænse tilpasningen af checkout-delen på de fleste planer, og det er ikke uden grund. Selvom mange webshop-ejere kan opfatte det som en ulempe, er der stærke argumenter bag denne beslutning, der i sidste ende kan gavne din forretning.
Shopify har et dedikeret team af eksperter, som dagligt analyserer enorme mængder af data fra millioner af transaktioner på tværs af alle Shopify-webshops. Baseret på denne datadrevne tilgang optimerer og forbedrer de konstant checkout-oplevelsen. Det betyder, at din Shopify checkout løbende bliver justeret for at maksimere konverteringsraten og minimere friktion i købsprocessen – uden at du som webshop-ejer behøver at foretage dig noget.
Denne standardisering sikrer også en høj grad af stabilitet og sikkerhed. Shopify håndterer tekniske udfordringer, sikkerhedshuller og andre potentielle problemer, der kunne opstå under checkout-processen. Dette gør det muligt for dig at fokusere på salg og vækst, uden at bekymre dig om, at noget går galt i betalingsflowet - udover betalingsgateways fra tredjeparter, som kan opleve nedetider, hvor vi i disse tilfælde altid anbefaler at have en backup aftale klar med Shopify Payments, som du hurtigt kan tænde for, hvis uheldet skulle være ude.
Forskellige checkout layouts med fokus på branding
Fordele og Ulemper ved en Fastlåst Shopify Checkout
Det er værd at bemærke, at der både er fordele og ulemper ved den fastlåste checkout-struktur.
Fordele
- Stabilitet: Da Shopify administrerer hele checkout-processen, kan du være sikker på, at den altid fungerer optimalt og følger de nyeste sikkerhedsstandarder.
- Datadrevet optimeringer: Shopify tester og optimerer checkout baseret på data fra millioner af webshops, hvilket sikrer en høj konverteringsrate.
- Ingen vedligeholdelse: Du behøver ikke bekymre dig om opdateringer eller tekniske fejl, da Shopify står for al backend-drift og fejlretning.
- Hastighed: Shopify checkout er optimeret til hurtige transaktioner, hvilket reducerer ventetiden for dine kunder og dermed mindsker risikoen for frafald under købsprocessen. Vælger du en "One page"-checkout fra Shopify vil du opleve, at købsprocessen er endnu hurtigere.
Ulemper:
- Manglende fleksibilitet: Hvis du har et meget specifik ønske for, hvordan din checkout skal se ud, eller hvis du ønsker at ændre checkout-flowet markant, kan Shopify’s fastlåste checkout være en begrænsning. Det er dog yderst sjælendt, at vi har oplevet dette.
- Begrænset muligheder for branding: Selvom du kan tilføje logo og justere farver, er der stadig begrænsede muligheder for at fuldt ud tilpasse checkout-oplevelsen, især på de lavere Shopify-planer. Shopify har en "Branding API" hvor du særligt på Shopify Plus kan lave store tilpasninger.
Shopify's nye one-page checkout
Shopify Checkout Extensibility
d. 13 august 2024 sagde vi officielt farvel til "checkout.liquid" og velkommen til "Checkout Extensibility", som gør det nemmere at tilpasse din checkout på en måde, der er app-baseret, opgraderingssikker, effektiv og sømløst integreret med Shop Pay.
Med Checkout Extensibility er det muligt at lave tilpasninger uden at skulle kode, ved hjælp af apps og branding-værktøjer, som kan give en mere skræddersyet checkout-oplevelse.