Kenny Anker

Abstrakte finesser maler billedet af brandet online

01. Fakta

  • Kunde

    Kenny Anker

  • CMS

    Shopify

  • Website

    www.kennyanker.dk

  • Service

    Webdesign & webudvikling

  • Markeder

    Danmark & International

  • Stiftet

    Virksomheden blev grundlagt i 2019

02. Udfordringen

Hvordan skaber man en ensartet brandkommunikation på tværs af touchpoints?

Hjemmesider fungerer i dag som et visuelt visitkort. De skal afspejle brandidentiteten og gøre brugeren klogere på forretningen – omvendt kan de dog også risikere at tynge, hvis brandidentiteten ikke matcher det visuelle udtryk, eller hvis hjemmesiden blot er svær at navigere rundt i.

Sådan var det netop i casen med den populære bryn-boss Kenny Anker, som er førende inden for udvikling af produkter og behandlinger af bryn i Danmark. Kenny Ankers hjemmeside afspejlede nemlig ikke brandets bedste træk. Tværtimod. Den var kedelig, traditionel og langtfra Kenny Ankers iøjnefaldende og karismatiske brandidentitet, som er kendetegnet ved sin abstrakte og til tider provokerende designtilgang.

Den daværende hjemmeside havde desuden intet fokus på salg eller booking af behandlinger, og så var den ovenikøbet svær at navigere rundt i. I samspil med Grafikr skulle Kenny Anker-brandet positioneres endnu stærkere online, så det fik et ekstra ben at stå på. Deres nye hjemmeside skulle med andre ord repræsentere brandets identitet til fulde og adskille dem fra kunderne igennem unik storytelling på tværs af touchpoints.

03. Koncept & Løsning

Brandets ånd og værdier er i centrum for originalt UI-design

Det overordnede fokus for den nye hjemmeside var branding, og konvertering kom dermed i anden række. Vi havde naturligvis optimering af salg for øje, da den daværende side ikke havde noget af det, men det allervigtigste var at få brandets værdier og fortælling ud over stepperne i ét strømlinet brandunivers.

Kontraster og en abstrakt designtilgang var nøgleord i designet af den nye hjemmeside, som netop havde til formål at vække fornyet opmærksomhed omkring Kenny Anker-brandet online. Gennem moderne farver, kontrastfyldte bold-overskrifter, større produktbilleder, interaktive elementer som blur scroll- og hover-effekt samt forførende stemningsbilleder skabte vi et skarpt brandunivers, som skubber brandet endnu mere frem og tydeliggør dets værdier.

05. Resultatet

En stærk visuel brandidentitet med personlighed og kant

Den nye Kenny Anker-hjemmeside trækker tydelige visuelle tråde fra Kenny Ankers eksisterende brand, hvilket netop var det primære fokus. Grafikr har designet et større, sammenhængende univers på siden og blandt andet spredt produkterne mere ud, således udvalget fremstår større og mere iøjnefaldende for de besøgende.

De store og fremtrædende billeder under ”Behandlinger” har til formål at præsentere de besøgende for resultaterne af de enkelte behandlinger. Samtidig skal det være nemmere at tage et valg om, hvorvidt man ønsker at læse mere eller booke en behandling ved hjælp af blur scroll-effekt. Kunderne kan altså hoppe et trin over, hvis de allerede ved, hvilken behandling de ønsker. Hvis de stadig er i tvivl, kan de vælge at læse mere via en pop-up.

En full size-megamenu med trendy hover-effekt, kontrastfyldte farveskift, som matcher brandets identitet, unikke stemningsbilleder og varierende skriftstørrelser er alle med til at skabe et univers, der inspirerer kunderne og forhåbentlig giver dem lyst til at booke behandlinger eller shoppe Kenny Ankers produkter.

Skal vi hjælpe med abstrakt design?