Magento vs Shopify 2026: Hvilket webshopsystem skal du vælge?
- Af Erik Holflod Jeppesen

- 26. maj 2026
- 5 minutter læsningstid

"Vi sidder fast i Magento. Det koster en formue at ændre noget - og vi har ikke rørt temaet i to år."
Det hører vi jævnligt fra brands, der kontakter os. Og det er præcis det dilemma, denne artikel hjælper dig med at løse.
Magento (nu officielt Adobe Commerce) er en open source e-commerce platform, der giver dig fuld kontrol over koden. Shopify er en cloud-baseret SaaS-løsning, der håndterer teknikken for dig. Begge platforme kan drive enterprise-webshops - men på fundamentalt forskellige måder og til meget forskellige omkostninger.
Hvad er situationen på markedet i 2026?
Tallene taler et klart sprog. Shopify vokser fortsat eksplosivt og driver i dag over 5 millioner online stores globalt. Magento går den modsatte vej: platformen har 114.607 aktive stores - og det tal er faldet 15% det seneste år.
Det er ikke et tilfælde. Adobe, som overtog Magento i 2018, har rebrandet produktet til Adobe Commerce og drejet fokus mod $5M+ revenue-segmentet. Mange mellemstore brands er simpelthen ikke i målgruppen længere - og migrerer til Shopify.
Hos Grafikr har vi gennemført 100+ migrationer til Shopify de seneste 8 år. Langt størstedelen starter på Magento.
Hvad koster Magento vs Shopify i virkeligheden?
Dette er det spørgsmål, der oftest overrasker. Magento er gratis at downloade - men det er en sandhed med modifikatione
Shopifys priser i 2026
- Basic: $39/md.
- Shopify: $105/md.
- Advanced: $399/md.
- Shopify Plus: fra $2.300/md.
Hertil kommer apps. En gennemsnitlig Shopify-webshop bruger 5-10 apps til f.eks. reviews, loyalitetsprogram og søgning. Regn med $100-400/md. ekstra.
Magentos reelle omkostninger
Magento Open Source er gratis. Men du betaler for alt det andet:
Herunder lister vi posterne og den estimeret årlig omkostning
- Hosting (managed cloud)
- 30.000-80.000 kr.
- Løbende udviklingstimer
- 100.000-400.000 kr.
- Sikkerhedsopdateringer
- 20.000-60.000 kr.
- Adobe Commerce licens (cloud)
- 280.000-1.330.000+ kr./år*
*Adobe Commerce priser er ikke offentlige - de forhandles direkte med Adobe baseret på din GMV. Startprisen ligger typisk fra $40.000/år og skalerer opad.
En mellemstor Magento-webshop koster typisk 300.000-600.000 kr. om året at drive - uden at bygge nye features. Shopify Plus til samme størrelse webshop koster 400.000-600.000 kr./år - men med driftssikkerhed og løbende opdateringer inkluderet.
TCO (Total Cost of Ownership) ender ofte lavere på Shopify. Det er ikke altid intuitivt, men det er det vi ser i praksis.
Hvad kan Magento, som Shopify ikke kan?
Det ærlige svar: meget lidt i 2026.
Magento har historisk haft tre stærke kort: fuld adgang til kildekoden, avanceret B2B-funktionalitet og ingen begrænsninger i checkout. Shopify har de seneste år taget alle tre:
- Checkout: Shopify Plus-merchants kan i dag tilpasse checkout fuldstændigt via Checkout Extensibility
- B2B: Shopify B2B understøtter nu kundespecifikke priser, ordrepåvegne-af-funktioner og segmenteret adgang
- Headless: Shopify Storefront API lader dig bygge et 100% custom frontend, hvis du vil
Det eneste område, Magento stadig vinder, er meget komplekse, proprietære forretningslogikker - det der kræver direkte adgang til databasen og ikke kan løses via API. Det er en snæver niche.
Hvad kan Shopify, som Magento ikke kan?
Her er listen en anelse læøngere:
- Time-to-market: En simpel Shopify-webshop kan lances på uger. Magento tager måneder
- Driftssikkerhed: Shopify har 99,99% uptime. Black Friday er ikke noget du frygter
- App Store: 17.000+ apps, de fleste klar til brug på minutter
- Shopify Payments: Ingen transaktionsgebyrer, fuld betalingsoversigt i ét system
- AI-features: Shopify ruller løbende AI-funktioner ud - product descriptions, sidekick, smart inventory
- Team-venlighed: Dit e-commerce team kan arbejde i Shopify uden at involvere en udvikler til hverdagsopgaver
Hvornår giver Magento stadig mening?
Magento er stadig det rigtige valg, hvis du:
- Har et internt udviklingsteam på 3+ Magento-specialister
- Har proprietær forretningslogik der kræver direkte databaseadgang
- Er på Adobe Commerce cloud og integreret dybt med andre Adobe-produkter
- Driver en meget stor B2B-platform med ekstremt komplekse prisregler
Er du ingen af disse ting? Så er Magento sandsynligvis en historisk beslutning - ikke en optimal en.
Et konkret regnestykke
Forestil dig et fashion brand med 20 mio. kr. i online omsætning.
Scenarie A - Magento: Hosting: 60.000 kr./år · Udvikler (0,5 FTE): 300.000 kr./år · Opdateringer og sikkerhed: 40.000 kr./år = 400.000 kr./år i drift
Scenarie B - Shopify Plus: Licens: ~200.000 kr./år · Apps: 60.000 kr./år · Grafikr som retainer: 120.000 kr./år = 380.000 kr./år i drift
Shopify Plus koster her faktisk lidt mindre - og dit team bruger tid på at optimere i stedet for at fejlfinde servere.
Det vigtigste at huske
- Magento er gratis at downloade - men dyrt at drive
- Adobe har drejet Magento mod $5M+ enterprises. Mange brands er ikke i målgruppen
- Shopify Plus har hentet ind på næsten alle Magentos tidligere fordele
- Magento-markedet falder 15% om året. Shopify vokser
- Migration fra Magento til Shopify er et velkendt forløb - vi har gjort det 100+ gange
- Fravalget af Magento handler sjældent om platform. Det handler om driftsomkostninger og teamets tid
Ofte stillede spørgsmål om Magento vs Shopify
Klar til at skifte fra Magento til Shopify?
Hos Grafikr har vi gennemført over 100 migrationer til Shopify - mange af dem fra netop Magento. Vi kender faldgruberne, vi har en gennemtestet projektplan, og vi sørger for, at din data, dine integrationer og din SEO er intakt på den anden side.
Vil du læse mere? Se også vores guide til WooCommerce vs Shopify og vores komplette oversigt over Shopify-priser.
