Disse tools bruger AirHelp

Tips & tricks | 4 minutters læsning

Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr ApS

15. april, 2018
airhelp

AirHelp bliver ved med at skalere, og det kræver de rigtige tools

Se hvilke tools Henrik Zilmer fra AirHelp anbefaler.

Du har sikkert allerede hørt om AirHelp, og hvordan danske CEO Henrik Zillmer har hjulpet over 5 millioner passagerer med at få kompensation for flyforsinkelser, og i dag har over 500 ansatte i AirHelp.

Men hvad du ikke har hørt eller set er et sjældent kig ind i AirHelps tech stack, altså et indblik i hvilke redskaber AirHelp bruger i hverdagen for at fortsætte deres enorme skalering.

Det var på Bali tilbage i 2013, at Henrik sammen med sin barndomsven stiftede AirHelp. I dag har han 500 ansatte og hjælper forsinkede flypassagerer over hele verden med at få kompensation fra flyselskaberne.

Henrik har i dag 200 rejsedage om året, og det var netop på én af sine flyrejser, at han blev inspireret til at starte AirHelp. Han oplevede hyppigt forsinkelser og følte samtidig, at det var svært at komme igennem til flyselskaberne, selvom han vidste, de var berettiget til at betale ham kompensation.

Til spørgsmålet, hvilke tools er generelt de vigtigste, når man skalerer sin forretning, svarer Henrik Zillmer, direktør i AirHelp.dk:

“Der er især to værktøjer, som jeg virkelig vil anbefale andre virksomheder at bruge. Det er især Jira, som er et step over Trello, som vi bruger til opgavefordeling og overblik, og så bruger vi Confluence, når fx Google Docs heller ikke længere er nok”

For at gå dybere ned i hvilke tools AirHelp benytter i de forskellige dele af forretningen vælger vi at kategorisere værktøjerne inden for automatisering, hvilke tools de bruger i deres management team, hvilke tools alle medarbejderne benytter og de generelt mere nørdede og tekniske tools.

Iværksætterens hverdag og produkter er langt mere automatiserede i dag, end den bare var for tre år siden. Det skyldes især den store fokus på og interesse for international skalering og hurtig vækst, hvorfor man bliver nødt til at automatisere så mange processer, som muligt, forklarer Henrik Zillmer.

Det har været nødvendigt for os, og de fleste andre tech startups at automatisere vores processer. Derfor har vi især været rigtig glade for at bruge Tensor Flow fra Google samt systemet Tableau, som vi har brugt til at bygge vores maskine og automatisere processen.

Management-teamet i AirHelp har nogle af de dygtigste og meget erfarne folk på posterne. Derfor er det også vigtigt at den daglige kommunikation fungerer optimalt. AirHelp bruger værktøjet Confluence for at samarbejde på tværs af afdelinger og selvom der findes så utrolig mange kommunikationsværktøjer i dag, så bruger ledelsen i AirHelp Skype til deres primære og daglige kommunikation, når de rejser rundt mellem de 30 lande, som AirHelp opererer i.

Medarbejderne hos AirHelp bruger således også Skype til deres kommunikation i hverdagen. Samtidig er Slack selvfølgelig også en uundværlig kanal i enhver velfungerende techvirksomhed.

Vi bruger også værktøjet Emplo, et HR Management System til ferier, lønrapporter, undersøgelser og medarbejder registrering. Det er en central del af vores virksomhed efterhånden” fortæller Direktør Henrik Zillmer.

Sidst men ikke mindst vil der helt sikkert være noget techeksperter, som super gerne vil vide, hvilke hard core tech tools AirHelp også benytter, nu når de omgåes med de største iværksættere og innovative virksomheder i verden. Til dette svarer Henrik Zillmer:

Google Cloud Platform, Google Functions, Amazon Web Services, GitHub, Gitprime, Stripe til betalinger er alle uundværlige, Mailgun, Mailchimp og Mandrill bruger vi til marketing automation, Marvelapp til prototyper og Hotjar til analyser.

Fakta om AirHelp

AirHelp er verdens førende virksomhed inden for kompensation for flyforsinkelser, og hjælper passagerer med at gøre krav på kompensation som følge af et forsinket, aflyst eller overbooket fly.

Siden virksomheden blev grundlagt i 2013 har AirHelp hjulpet over 5 millioner rejsende med at behandle kompensationskrav mod flyselskaber.

AirHelp har kontorer i Berlin, New York, Gdansk, Krakow og Barcelona, er aktive i 30 lande og tilbyder support på 15 sprog. Der er over 500 ansatte i virksomheden på verdensplan. AirHelp lancerede sin gratis app i 2014, som er tilgængelig til iOS og Android.

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner, CMO og medstifter af Grafikr ApS. Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.