Arbejder du med online markedsføring og vedligehold af en eller flere Facebooksider, bliver denne guide dit nye yndlingsværktøj. Billeder er første blikfang på din side, i dine opslag og FB-annoncer, og netop derfor er de en vigtig faktor for din succes via denne kanal.
Jeg har skrevet en kort guide, der viser dig, hvilke billedstørrelser du skal bruge på Facebook. Herunder profilbillede, coverbillede og de mest gængse annonceringsmuligheder. Vores cheatsheet giver dig et hurtigt overblik, og det bliver løbende opdateret.
Cheatsheet: Billedstørrelser til Facebook annoncer
Her er de mest anvendte formater til Facebook
Vores cheatsheet er sidst opdateret: januar 2021
Type annoncering | Bredde | Højde |
Klik til website – link | 1200 px | 628 px |
Facebook opslag – boost post | 1200 px | 900 px |
Roterende format på Facebook (Carousel) | 1080 px | 1080 px |
Begivenhedssvar (Facebook event) | 1920 px | 1080 px |
“Synes godt om” for side | 1200 px | 444 px |
Facebook video – Thumbnail | 1200 px | 675 px |
Leadgenerering | 1200 px | 628 px |
Lokalt kendskab | 1200 px | 628 px |
Krav på tilbud (Facebook offer) | 1200 px | 628 px |
Gruppebillede til Facebook (coverbillede) | 1640 px | 856 px |
Multi Product annonce – carousel | 800px | 800 px |
Instagram stories | 1080 px | 1920 px |
Messenger indbakke (billede) | 1200 px | 1200 px |
Billedstørrelser til din Facebookside
Coverbillede – desktop: 820 x 311 px (Vi anbefaler at du uploader i 820 x 360 px)
Coverbillede – smartphone: 640 x 360 px
Profilbillede: 170 x 170 px
Delt billede: 1200 x 900 px
Delt link (thumbnail): 1200 x 628 px
Bonustip: Upload dit profilbillede i et større format end de anbefalede, f.eks. 1080 x 1080 pixels. Så vil dit profilbillede vises i stor opløsning, når der klikkes på det. Bemærk, at dit profilbillede bliver beskåret til en cirkulær form i annoncer og opslag.
Det er også muligt at have en video som “coverbillede”. Varigheden kan være fra 20-90 sekunder og Facebook anbefaler at størrelsen er 820 x 321 pixels. Hvis du vil se, hvordan vi bruger video som coverbillede, så kan du besøge vores Facebookside her.
Facebook billedstørrelser: Annoncering

Der findes mange muligheder inden for Facebookannoncering og alt afhængigt af dine annoncers formål og placering, vil de optimale billedestørrelser ændre sig. Jeg har i dette indlæg omkring Facebook billedstørrelser valgt de mest populære, men hvis du ønsker at se en komplet guide, så kan du besøge Facebook ads guide lige her.
Hvis du ønsker at samarbejde med et kompetent marketing bureau, som kan skabe resultater med Facebookannoncering, så anbefaler vi, at du kontakter Obsidian Digital, som du kan læse mere om her.
Facebookopslag – link – klik til website
Her anbefaler Facebook, at du bruger størrelsen 1200 x 628 pixels. På billedet ses en af vores kunders Facebookannoncer.
Generelle designabefalinger
Vi har designet mange forskellige bannere til vores kunder og Facebook-burauer, som arbejder med Facebook annoncering. Det er altid vigtigt, at du følger din virksomheds designguide og visuelle stil hele vejen igennem på alle platforme. Så hvis du gør meget brug af den grønne farve på din hjemmeside, så er det fordelagtigt, hvis dine annoncer også følger den røde tråd.
Hvis du anvender mennesker og personer på dine annoncer, som er stockbilleder, så skal du genoverveje, om det ikke ville være bedre at personliggøre det og rent faktisk vise dit ansigt eller dine kunder frem. Det kan godt have en negativ effekt, hvis det er alt for “Amerikansk” og opstillet. Vi foretrækker at se på troværdige personer. Ønsker du at se en liste over hjemmesider, hvor du kan downloade stockbilleder, så læs dette blogindlæg omkring gratis billeder.
Overordnet set, så er det blot vigtigt, at størrelsen altid er korrekt og at du ikke anvender pixelrede og grumsede billeder. Hvis du ønsker mit syn på dine annoncer, rent visuelt og grafisk, så skal du være velkommen til at kontakte mig.