Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr A/S

5. juli, 2017
ssl

Et SSL-cerfikat fortæller dine besøgende, at din hjemmeside har en krypteret og sikker forbindelse. Det betyder, at alt data som kommer mellem browseren og webserveren er private. Har du en webshop, så indtaster dine kunder fortrolige oplysninger. Med en sikker SSL forbindelse så er disse oplysninger meget svære at få fingre i for ubudne gæster.

SSL står for Secure Sockeys Layer og kan ses ved at man har en grøn lille hængelås ved siden af domænenavnet i sin browser.

ssl certifikat

Fordele ved SSL:

Hvis du skal til at oprette en hjemmeside, så anbefales det som udgangspunkt, at du opsætter et SSL-certifikat, som tit er kendetegnet ved en grøn hængelås og “HTTPS”.

I og mod at din url-adresse får en grøn lille hængelås og der står “Sikker”, så skaber det troværdighed. Dine besøgende kan også se, at det er dig, som ejer hjemmesiden. Troværdighed er et afgørende element i 2017, da internettets brugere forholder sig kritisk.

Kryptering af data:

Hvis du har en webshop, så arbejder du med fortrolige oplysninger, da dine kunder indtaster deres kreditkortoplysninger. Det er derfor et krav fra bl.a. NETS (og bl.a. også lovpligtigt) at du har en krypteret og sikker forbindelse i din checkout – altså den side, hvor kortoplysningerne bliver indtastet.

Google vil øge din ranking:

Google har annonceret, at de vil give et ranking boost til de hjemmesider, som har SSL. Dog skal man tage det med et gran salt og du skal derfor ikke forvente, at du får en 1. placering i Googles søgeresultater, blot fordi du får sat SSL op. Vi har også skrevet mere om opdateringen til Google Chrome, som du kan læse her. Hvis du vil have en hjemmeside fra i højeste kvalitet, og måske opnå en pris som “best website design“, så kigger flere juryer også på sikkerheden, herunder SSL.

Hvor kan jeg købe et SSL-certifikat?

De fleste hostingfirmaer tilbyder, at du kan købe et SSL-certifikat hos dem. UnoEuro lancerede tilbage i 2016, at du gratis kan installere “Let’s Encrypt” på PHP-webhoteller og i starten af februar blev det endelig også klar til ASP-webhoteller. Det fornyer sig selv automatisk og certifikatet i sig selv er gratis, men det koster dog et mindre beløb at aktivere det.

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner og medstifter af Grafikr A/S. Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.