Less is more – simpelt webdesign

User Experience | 3 minutters læsning

Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr ApS

22. september, 2017

Hvorfor det er vigtigt at turde tage springet til et nyt moderne design i stedet for at sidde fast i det traditionelle?

Overskueligt webdesign

Mange tror, at det er farligt at lade brugeren tænkte selv ved at fjerne diverse elementer fra designet på f.eks. en webshop.

Det kan være ved at fjerne teksten “Læg i kurv” fra knappen med samme formål. Men på de fleste webshops finder man også et lille “kurv”-ikon på samme knap, hvilket faktisk er nok for de fleste. Kigger man på billedet nedenfor kan det ses hvordan det ikke har gjort det mindre tydeligt at se hvad knappens formål er.

CTA

I de fleste tilfælde kunne man tilmed fjerne “kurv”-ikonet også, da knappen oftest er i en kontrastfarve til resten af siden så man ikke er i tvivl om at det er den knap der tilføjer varen til ens kurv.

Derfor er simpelt webdesign vigtigt

Selvom det er godt at guide brugeren gennem sin hjemmeside, så de ikke er i tvivl om noget som helst, kan det være en fordel at holde det simpelt. Ved at holde det simpelt kan du sætte fokus på det hjemmesiden egentlig handler om.

Er der tale om en webshop kan du sætte fokus på billederne af dine produkter i stedet for alt muligt andet. På den måde kan du formindske risikoen for at dine besøgende forlader din webshop grundet at vedkommende ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre. Et godt eksempel på dette kan ses nedenfor:

CTA

Her ses hvordan hele designet er holdt til det minimale og den eneste farve er accent farven (den primære farve) som går igen på de vigtigste elementer: Titler og selvfølgelig “køb”-knappen. Her kunne man også have valgt at lave beløbet i accent farven for at fremhæve det.

Alt afhængigt af hvad du sælger på din webshop, er det ikke altid det er nødvendigt at oplyse alle informationer i titlen, eller at gøre dem synlige overhovedet. Mange informationer kan sagtens gemmes væk i en dropdown-menu eller længere nede på siden, så det ikke er en del af det første man ser.

Det er lidt samme historie med farver. Det er ikke nødvendigt at alle elementer på din hjemmeside har hver sin farve. Ved at holde mængden af farver til det minimale, kan du guide brugeren hen til de elementer, som du ønsker ønsker.

Hvis du ønsker at brugeren skal lægge mærke til en “kontakt os”-knap, kan det gøres ved at lave alt på siden sort/hvid bortset fra knappen, så den skiller sig ud og er iøjenfaldende. På den måde vil den stå ud fra resten af siden og man vil ikke være i tvivl om at den er vigtig.

Vær unik og bliv husket

Når du tør tage springet og lave dit website i et moderne og minimalistisk design, i stedet for det traditionelle design, er der stor chance for at folk bedre vil kunne huske hjemmesiden.

Når alle hjemmesider ligner den samme traditionelle hjemmeside/webshop, så er det svært at huske dem alle fra hinanden. Ved at have en, designmæssigt, markant anderledes hjemmeside end alle dine konkurrenter, er det lettere for folk at huske netop dit website.

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner, CMO og medstifter af Grafikr ApS. Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.