Magento vs Shopify – hvem løber med titlen som det bedste webshopsystem? Når du skal vælge din kommende webshop løsning, så er processen ikke nødvendigvis nem, men den er derimod vigtig. Det tekniske set-up og valg af platform danner hele fundamentet for din online forretning og det kan være med til at afgøre udfaldet om din webshop bliver success eller fiasko, uanset om du vælger Magento eller Shopify.
Når du kommer dertil, hvor du skal skifte webshop løsning, eller starte din første webshop, så skal du tage flere muligheder i betragtning for at finde et webshop system, der passer til dine behov og to af de største e-commerce platforme er Magento og Shopify.
I dette indlæg vil du få kendskab til to af de mest anvendte webshop platforme i verden og du vil kunne se sammenligningen mellem Magento vs Shopify.
Inden vi går i dybden med fordele og ulemper af de to systemer, så tag et kig på tallene for Shopify og Magento, da det er et godt pejlemærke for størrelsen af de to e-commerce mastodonter.
Magento vs Shopify målt i tal
* Magento og Shopify tilbyder også eksterne temaer, som de ikke selv har udviklet
** Magento er en open source løsning og her skal du selv finde en ekstern hosting-udbyder. Shopify er en hosted løsning, så hosting er inkluderet i prisen.
Generelt om Shopify
- Shopify er en hosted løsning, hvor Magento er en open source løsning. Med en hosted løsning kan du hurtigt få opsat din webshop. Det skyldes at Shopify har en række af skabeloner, som du kan kaste dig ud i, og som ikke kræver, at du skal have titlen “udvikler” for at kunne sætte op. Læs mere om udvalget af Shopify themes, så du hurtigt kan komme i gang.
- Shopify er for ambitiøse starts-ups. Som ny webshopejer har du brug for et system, som tager højde for alle de elementer en webshop består af, og det gør Shopify. Shopify har taget højde for SEO, email-notifikationer, dine vigtigste KPI’er, automation, lagerstyring, økonomisystem, hastighed og meget mere. Det hele er gjort nemt og overskueligt, så du nemt kan sætte dig ind i tingene og ikke behøves at vælte hele dit budget med dyre udviklingstimer, men du kan derimod fokusere på at vækste din webshop – fremfor at vedligeholde den.
Shopify: Fordele
- Høj brugervenlighed: Man skal ikke være være ferm til IT for at have en webshop i Shopify
- Rig mulighed for at tilføje smarte funktioner på din webshop gennem apps
- God kundesupport og tilgængelig kundesupport hele døgnet
- Nem integration med betalingsmoduler, økonomisystemer, fragtsystemer osv.
- Shopify er både for små og store webshops
- Stabil og sikker hosting
Shopify: Ulemper
- Du betaler et månedligt gebyr og betaler et transaktionsgebyr, når en kunde laver et køb på din webshop
- Nogle filer er låst, herunder checkout-filen, og du kan derved ikke ændre udseendet i din checkout, medmindre du er Shopify Plus.
Generelt om Magento
- Magento er en open source løsning. En open source løsning appellerer til de virksomheder, der har en programmør eller udvikler ansat, fordi det kræver tekniske færdigheder, når man opretter en webshop i Magento. Ved at kode din webshop fra bunden, kan du designe og udvikle den på din måde, og dermed lave en webshop, der fremstår unikt og personligt. Du kan også få en unik Shopify webshop ved at tage kontakt til et Shopify bureau, der designer og udvikler Shopify webshops fra bunden, og ikke via et tema, som er designet og udviklet på forhånd.
- Magento er ideelt for større virksomheder. Systemet er avanceret, og indeholder de elementer, som en international webshop skal indeholde. Magento er udstyret med en funktionel backend, som gør det muligt for dig, som webshopejer at optimere på elementer som lagerstyring, processer med mere.
Magento: Fordele
- Der er fuld gennemsigtighed fordi du har adgang til maskinrummet (koden)
- Magento er som skabt til meget store virksomheder
- Bredt udvalg af apps/ plugins
- Mulighed for et avanceret og komplekst set-up
- Mulighed for mange produkter
Magento: Ulemper
- Svært at sætte op og få i gang
- Langsomt i forhold til konkurrenter
- Ikke egnet til mindre og nye virksomheder
- Minimal support
- Store opdateringer, som kræver dyre udviklingstimer
- Din webshop er afhængig af en ekstern hostingudbyder
Modtag Danmarks eneste e-bog om Shopify Plus i dag 🚀
Kodning
Kigger du på det tekniske fundament, som de to platforme er lavet på, så er de vidt forskellige.
Magento anvender PHP, som man også kender fra WordPress, hvor Shopify anvender sproget Liquid. Magento er open source, hvorimod Shopify er en hosted løsning og koden er tildels proprietær: Dele af koden er låst. Det er vigtigt at du kender til det sprog, som de to platform er lavet i, da det også fortæller dig noget om, hvad prisniveauet er på eventuelle udviklere, som skal hjælpe dig i fremtiden – og ligeledes hvad der er muligt at lave, og hvad der ikke er.
Udgifter
Når du skal vælge mellem Shopify og Magento, så vil du opdage, at de to prismodeller er vidt forskellige.
Shopify kategoriseres som en “software as a service” og du betaler for et månedligt abonnement for at anvende platformen som også inkluderer hosting. Du kan få en 14 dages gratis prøveperiode, hvorefter priserne ser ud som følgende:
- Shopify Lite: 59 DKK
- Shopify Basic: 189 DKK
- Shopify: 525 DKK
- Shopify Advanced: 1999 DKK
Desto højere plan du vælger hos Shopify, desto lavere transaktionsgebyr får du. Ligeledes, desto højere plan, desto flere muligheder og funktioner får du. Du kan læse mere om Shopify priser her.
Magento er på papiret gratis at anvende, men ofte så kræver det, at du hyrer udviklere og på den måde har du ikke en direkte udgift til Magento, men derimod en anden omkostning forbundet til eksterne udviklere, som skal hjælpe dig med opsætningen, vedligeholdelse og optimering af webshoppen.
Udgifter ved hosting
Shopify er en hosted løsning og hostingen er inkluderet i prisen. Du er derfor altid sikret en stabil hosting og høj oppetid grundet de kraftfulde CDN-servere, som Shopify anvender.
Vælger du Magento, så skal du selv finde en ekstern host: Hvilken hostingudbyder du vælger er afgørende for din webshops succes, da en forkert hostingudbyder kan resultere i en langsom hjemmeside og derved en dårlig brugeroplevelse.
Skal jeg vælge Magento eller Shopify?
Vi kan ikke på stående fod fortælle dig, hvilken webshop løsning du skal vælge, da det afhænger helt og aldeles af dine behov, budget og mål.
En tommelfingerregel er dog, at hvis du er en nystartet og ambitiøs webshop, så kan du hurtigt komme ud over stepperne med Shopify. Med Shopify får du et webshop system, der er nemt at navigere rundt i uden at du behøver at bruge dit budget på programmører i starten.
Vi har skabt success for en række hurtigvoksende webshops i Shopify, herunder Julie Sandlau, Shaping New Tomorrow, OOONO, PanzerGlass og mange flere. Hvis du vil vide mere om forskellen på Magento vs Shopify, så ring endelig til os til på tlf. 71 71 70 71 eller send en e-mail på kontakt@grafikr.dk