Shopify’s president, Harley Finkelstein, udtalte for nogle måneder siden:
The future of e-commerce = The future of commerce.
Hvilket jeg synes, er en god indledning til dette blogindlæg, som går i dybden med Shopify POS. Ordet “Omnichannel” har længe været et buzzword, men jeg tror på, at inden for de næste 2 års tid vil det være den nye norm.
Brands skal være der, hvor deres kunder er og de skal tilpasse deres adfærd hertil. Så om det hedder Commerce eller E-commerce, så vil vi se et sammenspil her og du skal være der, hvor dine kunder er.
Hvis dine kunder har brug for at se og prøve dine produkter i en fysisk forretning, så kræver det et POS, som vi i dette indlæg går i dybden ,ed

Hvad er Shopify POS?
Shopify POS er Shopify’s egen point-of-sale-software, som gør det muligt at sælge produkter i en fysisk butik eller pop-up butik. Med andre ord er POS et kassesystem, som snakker sammen med din Shopify webshop, således dine tal og data fra begge salgskanaler er synkroniseret, så du får en effektiv løsning.
POS-appen kan downloades på din smartphone eller tablet, hvorefter du kan tage imod betalinger, hvis du har en kortlæser. Du kan naturligvis udskrive kvitteringer, refundere, bytte varer, tjekke lagerbeholdning og alt det, som der skal til for at drive en fysisk forretning.
Når du bruger Shopify POS, så har du fortsat kun én Shopify-backend, hvor POS bliver koblet på som en ekstra salgskanal. Salget som kommer fra din fysiske butik ville kunne ses i dit Shopify dashboard. Har du flere butikker, vil du også kunne se fordelingen heraf.
POS-appen kan bruges i flere fysiske butikker, alt efter hvilket Shopify abonnement du har.

Sådan kommer du i gang med Shopify POS
For at bruge Shopify POS, skal du først og fremmest have et Shopify-abonnement. Det betyder ikke noget, hvilket niveau, selv Shopify Lite-brugere kan bruge POS-appen. Desto højere Shopify abonnement du har, desto flere funktioner får du adgang til.
- I din backend i Shopify opretter du en ny salgskanal, hvor du kan vælge “Shopify POS”.
- Herefter kan du hente POS-appen til din smartphone eller tablet – bare ikke en fysisk computer. Når du har hentet appen og er logget ind, så bliver indholdet fra din webshop synkroniseret.
- Afslutningsvis tilslutter du din betalingsterminal (enten fra Shopify eller et andet sted fra) og du er nu klar til at tage i mod betalinger i din butik eller pop-up store.
Du kan læse mere om Shopify POS her (åbner link i ny fane)
7 ofte stillede spørgsmål om Shopify POS
POS er et bredt emne, men lad os tage hul på nogle af de spørgsmål, som du måske sidder inde med.
1) Hvor mange butikker kan jeg koble op med POS?
Som jeg løftede sløret for tidligere, så kommer det an på hvilket Shopify abonnement du har.
- Basic Shopify til 29$: 4 integrationer
- Shopify til 79$: 5 integrationer
- Advanced Shopify til 299$: 8 integrationer
- Shopify Plus til 2000$: 50 integrationer
Butikkerne skal ses som en ekstra salgskanal, hvor din webshop allerede tager ét spot. Så med “Shopify Advanced” kan du i princippet kun have 7 butikker koblet op via POS-appen.
2) Kan jeg have lagerbeholdning på flere steder?
Ja. Du kan have flere POS-butikker, som alle er synkroniseret med den samme centrale lagerbeholding.
Derudover kan du have butikker på tværs af byer eller lande, som alle snakker sammen via POS-appen for lagerforespørgelser, forsendelser, betalinger osv.
Dit Shopify kontrolpanel vil altid stole mest på POS-appen og den fysiske butik frem for din webshop. Så hvis du har solgt ud af et bestemt produkt online, men der stadig er produkter i din fysiske butik, kan kunderne købe i butikken via POS-appen uden problemer.
3) Hvilke betalingsmetoder virker med Shopify POS?
I princippet hvilket betalingsmetode. Du kan acceptere:
- Kontanter
- Kreditkort
- Gavekort
- Split betalinger
Tredjepartskortlæsere kan nemt kobles til, hvor du kan få flere muligheder.
4) Kan jeg bruge tredjepartskortlæsere til Shopify POS?
Hvis du tager Shopify’s standard kortlæser, så får du en “Wise Pad 3” som automatisk tilsluttes til Shopify Payments. Såfremt du ikke vil bruge Shopify Payments, så kan du koble en tredjepartskortlæser op. Her vil den fysiske kortlæsere blot håndterer den betaling, som sker i butikken, men POS-appen vil stadig være ansvarlig for at udskrive kvitteringer, lagerbeholdning, rapporter mv.
5) Hvad er Shopify POS pro?
Shopify POS Pro er en tilføjelse til den ekstra POS-plan, hvor du får en rækker ekstra funktioner, så som:
- Ubegrænset antal medarbejdere og roller
- Forbedret lagerstyring
- Analyser af butikker
- Ubegrænset antal kasseapparater
Prisen er 620 DKK om måneden per lokation og er inkluderet hvis du har et Shopify Plus abonnement. Når du starter med Shopify POS så får du 14 dages gratis prøveperiode med Pro, hvor du kan se, om det er noget for dig.
6) Skal jeg sælge samme produkter i butikken som online?
Nej. Når du opretter et nyt produkt i dit kontrolpanel i Shopify, så kan du bestemme, om de skal være tilgængelige på begge salgskanaler eller kun den ene.
7) Hvordan fungerer returneringer?
I bunden af den kvittering som udskrives fra din butik, så er der en QR-kode. Når du scanner den, så bliver ordren fundet i systemet. Såfremt kunden ikke har kvitteringen, så kan du altid søge efter kundens navn eller ordrenummer i Shopify, for at finde ordren.
Herefter klikker du på “returner”, hvor du kan vælge hvor mange varer der skal returneres, om det skal ombyttes eller om kunden skal have et gavekort.