Stockbilleder – guiden til at finde de bedste billeder

Tips & tricks | 2 minutters læsning

Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr A/S

8. september, 2016
stock billeder

Stockbilleder er noget, som man heldigvis kan finde et par steder. Nogle stockbilleder – og hjemmesider med stockbilleder- er bedre end andre. Det handler bare lige om at finde de rigtige.

Jeg tror, at de fleste kender til det: Man står i den situation. hvor man  skal bruge et billede til sin hjemmeside, men man finder kun skrammel i Googles søgeresultater – nogle gange noget godt – men for det meste må man heller ikke bruge dem grundet ophavsretten.

Vi har dog heldigvis en rigtig god nyhed til dig. Vi har lavet denne guide, som viser dig, hvor du nemt og gratis kan finde billeder i fremragende kvalitet, som du frit må benytte dig af. Det er uanset om det er kommercielt, til din mad-blog eller hvis du bare mangler en ny baggrund til din computer. Man kalder også disse billeder for “stock billeder” eller “stock photos”.

Lad os kigge på listen.

Unsplash

Hver tiende dag kommer der 10 nye billeder. De er alle i super høj opløsning og generelt nogle flotte fotos. Søgefunktionen er vigtig, men endnu mere cool er det, at de har lavet en side, som hedder “collections”. Her kan du se billeder, som er kategoriseret. Det kunne f.eks. være “dark and stormy”, “walls” osv.

Opsummering:

– Billeder i høj opløsning
– Brugervenlig hjemmeside
– 10 nye billeder hver tiende dag

Pexels

Denne hjemmeside har rigtig mange billeder liggende, og der kommer cirka 5 nye billeder hver dag. Uanset hvad man søger på, så er der (næsten) altid noget godt. Deres søgefunktion er i fokus og er faktisk noget af det første, man ser. Billederne er i høj kvalitet og man må bruge dem kommercielt. Ret kategoriseringsmæssigt, så er der mange billeder af naturen, hvor man virkelig kan finde nogle smukke billeder.

Opsummering:

– Stort udvalg
– God søgefunktion
– Må bruges uden at kreditere fotografen
– 5 nye billeder bliver tilføjet hver dag

Gratisography

Jeg syntes, at denne hjemmeside skulle med på listen fordi den skiller sig ud. Billederne må bruges personligt og kommercielt. Der bliver tilføjet nye billeder ugentligt. Alle billederne er taget af den samme fotograf, Ryan McGuire, hvilket betyder, at der på en eller anden måde opstår en rød tråd gennem alle billederne. Fotografen har en god humor, hvilket billederne også udstråler. Men som han selv udtaler: “Art that makes you smile”.

Opsummering:

– Nye billeder ugentligt
– Samme fotograf bag hvert billede
– Må bruges kommercielt og personligt
– Mulighed for at finde anderledes motiver

StockSnap.io

Denne side har et stort udvalg af smukke billeder i høj opløsning. Igen er søgefunktionen rigtig god, men generelt er hjemmesidens design også brugervenlig, hvilket betyder, at du nemt kan surfe rundt og finde noget godt. F.eks. så kan du se “trending pictures” eller sortere efter “antal downloads” osv. Der kommer mange nye billeder til på daglig basis.

Opsummering:

– Nye billeder dagligt
– Må bruges kommercielt og personligt
– Stort udvalg
– Billeder i høj opløsning
– Brugervenlig hjemmeside + god søgefunktion

 

Må jeg sende mit næste blogindlæg til dig? 🎉

Indtast din e-mail herunder og vær den første til at få besked, næste gang vi skriver et nyt blogindlæg om Shopify eller e-handel
shopify logo

 

 

Startup Stock

Denne hjemmeside skiller sig også lidt ud; De fleste af billeder er startup- eller tech-relateret. Billederne er i super opløsning, men udvalget er ikke ligeså stort som de førnævnte.

Opsummering:

– Høj opløsning
– Fokus på billeder teknologi og startups
– Niche

Magdeleine

Her kan man f.eks. se “editor’s pick” samt sortere efter mest dominerende farver, hvilket er en super smart funktion. Billederne er i fantastisk opløsning og der er nogle rigtig lækre fotografier. Kategorierne lyder på alt fra natur, mennesker, arkitektur til teknologi og det abstrakte.

Opsummering:

– Smarte sorterings muligheder
– Stort udvalg
– Flotte billeder
– Høj opløsning

Note: Vi anbefaler, at man lige læser de enkelte licenser igennem, inden man downloader. Bare for en sikkerhedsskyld. Der kan være sket ændringer på de hjemmesider, som vi anbefaler i dette blogindlæg.

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner og medstifter af Grafikr A/S. Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.