WooCommerce vs Shopify i 2021 – fordele og ulemper

E-commerce | 9 minutters læsning

Af Kiranan Luxmy – Founder & CEO, Grafikr A/S

19. januar, 2020
Shopify vs woocommerce

WooCommerce vs Shopify: Hvilket ecommerce-system er bedst? (Sammenligning)

Går du med overvejelser om at starte en webshop, så er du muligvis stødt på de to største e-commerce systemer, WooCommerce vs Shopify. At vælge det rigtige webshop system kan være afgørende for om din online forretning bliver en succes eller ej.

Der er ikke et system, som er mere “rigtigt” at vælge, da det afhænger af netop dine behov. Derfor vil vi i dette indlæg gå i dybden med fordelene og ulemperne ved de to systemer, Shopify og WooCommerce.

Første gang vi udgav dette blogindlæg var i 2016, men i januar 2021 valgte vi at opdatere det, da begge systemer har udviklet og ændret sig meget siden da. 

Overblik: WooCommerce vs Shopify

Før vi går i dybden med WooCommerce vs Shopify af de to mest populære webshop systemer, er det på sin plads at starte helt fra bunden med at fortælle, hvad Shopify og WooCommerce egentligt er – og hvorfor de skiller sig ud. 

WP vs Shopify
WP vs Shopify

Hvad er Shopify?

Shopify er en hosted “alt i én”-webshop løsning, som siden det blev stiftet har haft en mission om at gøre e-handel bedre for alle. Med Shopify er det nemt at oprette sin webshop, opsætte betalingsgateway, oprette produkter og have kontrol over sin lagerbeholdning – alt sammen samlet ét sted. 

Shopify er unikt, da det er en “hosted løsning”, det betyder, at Shopify fungerer som dit webhotel og de hoster dit domæne, og tager sig ligeledes af sikkerhed, caching mv. 

Hvad er WooCommerce?

WooCommerce er et open-source plugin kompatibelt med WordPress. Det betyder, at du først skal have en WordPress-løsning, som er et rigtig stærkt content management system (CMS), hvorefter du tilkobler WooCommerce som et plugin, hvilket giver dig alle webshop-funktionerne.

Da WordPress og WooCommerce er open-source, betyder det, at du har adgang til alle kode-filer og du kan derfor skræddersy i systemet og udvikle ekstra moduler, men det kræver, at man har kendskab til PHP og føler sig tryg ved at udvikle.

woocommerce vs shopify

Disse overvejelser skal du gøre dig, inden du vælger e-commerce system:

Inden du beslutter dig for, om du vil drive din webshop i Shopify eller WooCommerce, så er der nogle parametre, som du skal huske først. Nedenstående punkter kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg, da det siger noget om netop dine behov. 

  • Budget: Den samlede pris for at starte og drive køreklar webshop
  • Dit eget niveau: Det skulle gerne være brugervenligt og nemt for dig at drive webshoppen.
  • Integrationer: Skal webshoppen spille sammen med en tredjepart? F.eks. regnskabssystem, ekstern lager, POS.
  • Skalerbart: Hvor drømmer du om at være om 2 år? Platformen skal kunne skaleres i takt med din forretning vokser. 

Ovenstående punkter er nogle af de mest basale, men hvis du har særlige krav til f.eks. dropshipping, fakturering, abonnement, lagerstyring og lignende, så undersøg også, om Shopify eller WooCommerce opfylder dine krav til netop det. 

2020 guide: WooCommerce vs Shopify

Shopify Hosted

Shopify er en hosted løsning

Shopify er en hosted løsning, hvilket betyder, at der er et webhotel inkluderet i din månedlige betaling til Shopify.

WooCommerce er et plugin, som du installerer på din WordPress-hjemmeside, som kræver, at et webhotel er tilkoblet. Det kunne f.eks. være One.com, UnoEuro, DanDomain, GoDaddy, SurfTown

 

WooCommerce brugervenlighed

Brugervenlighed: Shopify slår WooCommerce 

Vi har arbejdet med begge webshop-systemer i over 7 år, og selvom begge systemer løbende har ændret og udviklet sig, så synes vi klart at Shopify er det mest brugervenlige.

Shopify’s interface design gør nemt og overskueligt at drive og administerere sin webshop, uanset om du vil oprette ny kategorier, produkter eller ændre i tekster. Alt overflødigt er fjernet, hvilket giver dig præcis de muligheder, som du har brug for. 

Med det sagt, så er WooCommerce også brugervenligt, men det tager længere tid at lære WooCommerce’s backend at kende. Det er også mere besværligt at oprette produktvarianter i WooCommerce, end det er i Shopify.

 

SSL

Gratis SSL-certifikat hos Shopify 

I forlængelse med forrige punkt ang. webhotel, så kommer dette helt naturligt: Hos Shopify har du et SSL-certifikat indkluderet i din pris, hvilket du ikke har i WooCommerce.

De fleste webhoteller tilbyder i dag en “Let’s encrypt certifikat”, så din hjemmeside kører over htttps og forbindelsen derved bliver krypteret, hvilket er et must, når man arbejder med webshops. 

I juni 2018 begyndte Google Chrome også at skrive “Ikke sikker” ved de websites, som ikke havde et SSL-certifikat, som bedre er kendt som den “grønne hængelås”.

 

WordPress opensource

Hvordan er mulighederne for at kode i backend?

Det korte svar er, at du har muligheden for at kode videre i begge systemer, uanset om du vælger Shopify eller WooCommerce. 

Vi foretrækker at udvikle i Shopify, som er bygget på et sprog der hedder Liquid, som er hele Shopify’s backbone. I WordPress m. WooCommerce er der ofte rigtige mange filer, hvilket kan være uoverskueligt at dykke ned i. Shopify har ofte færre, og mindre, filer, som er opddelt på en mere overskuelig og logisk måde.

 

Shopify SEO

Linkstrukturen er forskellig

Shopify har en fast linkstruktur, som du ikke kan ændre særlig meget. Det betyder, at der vil være nogle engelske ord i din URL. Se nedenstående eksempel.

  • Kategori: Ditdomæne.dk/collections/bukser
  • Produkt: Ditdomæne.dk/products/classic-pants-blue

 

Her kan man diskutere, om dette skader ens arbejde med SEO. Vi har set mange Shopify webshops, som ranker #1 på konkurrenceprægede søgeord, da der er så mange aspekter, der påvirker, om man får succes med SEO eller ej. 

Ved WordPress m. WooCommerce har du mere kontrol over linkstrukturen, hvilket betyder, at en kategori kan blive vist på denne måde:

 

  • Kategori: ditdomæne.dk/bukser
  • Produkt: ditdomæne.dk/classic-pants

 

Ser du udelukkende på de to linkstruktur, så vil WooCommerce her være at foretrække.

 

nem opstart

Nem opstart i begge e-commerce systemer

Så snart du har valgt dit system, så er det muligt for dig at sætte det hele op selv, såfremt du ikke har ekstraordinære ønsker. Begge systemer tilbyder nemlig et hav af skabeloner og templates, som du kan starte ud med. Det betyder, at du nemt kan ændre farver, typografi, opstilling o.lign. 

Ønsker du at finde et template til WordPress, så anbefaler vi, at du kigger på themeforest.net, som har et stort udvalg. Husk at det valgte template skal være kompatibelt med WooCommerce. Her er priserne for et template ofte mellem 45 – 65 USD. 

Ønsker du at finde et template til Shopify, så har Shopify sin egen “theme store”, som du kan finde her: themes.shopify.com. Priserne er her omkring 160 – 180 USD. 

 

Såfremt du ønsker dit helt eget design, så du kan skille dig ud og som matcher din visuelle identitet, så er det netop det, vi hjælper virksomheder med til dagligt. Det betyder, at vi designer og udvikler et theme til netop dig, som ingen andre har.

 

Shopify checkout

Shopify tillader dig ikke at tilpasse din checkout

En af de eneste filer, der som udgangspunkt er låst i Shopify, er “checkout.liquid”, – det man også vil kalde for “kassen”. Driver man en Shopify Plus webshop, så har du mulighed for at modificere sin checkout.

Da WooCommerce er open-source, har du adgang til alt kode, og du kan lave din checkout, præcis som du vil – både design og funktionsmæssigt.

Du kan læse et uddybende blogindlæg omkring Shopify’s checkout her

 

Du kan hente apps og plug-ins

Begge webshop systemer tilbyder rigtig mange apps og plugins, som kan være med til at give dig nogle ekstra funktioner og gøre oplevelsen bedre.

Ved WordPress kaldes det for “plugins” og ved Shopify kaldes det for “apps”. Begge systemer har en “markedsplads” for dette, hvor du kan hente gratis- eller betalte apps/plugins. Du kan sammenligne det med app-store på din smartphone. 

Som tidligere beskrevet i dette indlæg, så er WooCommerce et plugin. Der kommer løbende opdateringer til disse plugins, som man manuelt skal opdatere for at holde dem ajour. Har du forældede plugins på din WordPress website, så kan dette resultere i nogle sikkerhedshuller. 

Ved Shopify bliver apps som udgangspunkt automatisk opdateret og du skal derfor ikke bekymre dig om vedligeholdelse.

 

WordPress gratis

Shopify har flere priser – WooCommerce er gratis 

WooCommerce er gratis at benytte, hvorimod Shopify koster penge. Shopify har nogle forskellige løsninger, hvor den mindste løsning koster 29 USD pr. måned og Shopify Advanced, som er den store pakke koster 299 USD pr. måned.

Deres prismodel kan ses her: 

shopify prismodel

Ved Shopify er det vigtigt at huske, at prisen er inkl. hosting og SSL-certifikat. 

 

Shopify gebyr

Shopify har et transaktionsgebyr

Når du vælger dit webshopsystem er det væsentlig at vide, hvilke løbende omkostninger, der er forbundet med det. Omsætter du for millioner, betyder den ene procent, Shopify eksempelvis tager, meget for din virksomhed. WooCommerce er gratis – og tager ingen gebyrer. Her er det kun de almindelig gebyrer hos din betalingsformidler/indløser, som gælder. 

Shopify har sammen med Stripe lanceret “Shopify Payments”, hvor transaktionsgebyrer er 2,9% + 30 cent per transaktion, såfremt du har den mindste pakke. Desto støre Shopify løsning du vælger, desto mindre bliver dit transaktionsgebyr også.

 

kpi

Dashboard med data og statistikker – hvem giver den bedste indsigt?

I begge webshop systemer har du mulighed for at se din omsætningstal og få indblik i data. Den data du kan få fra WooCommerce er baseret på din omsætningstal og eventuelle omkostninger, så du kan måle din profil. 

Shopify giver dig indsigt i en større palette af datakilder, såsom konverteringsrate, trending produkter, marketing attritbution, omsætning, adfærd, hvor mange som forlader din kurv og meget meget mere.

Vi anbefaler, at du uanset valg af system også får opsat Google Analytics, så du altid kan tilgå den vigtige data, selvom Shopify selv viser det meste som udgangspunkt.

 

WordPress sikkerhed

Sikkerhed: Hvilket system er mest sikkert? 

Et højt sikkerhedsniveau bør stå på dagsordenen for enhver der driver en online forretning, da du pbevarer kunders informationer.

WordPress kan have nogle potentielle sikkerhedshuller, da det er Open-Source og hvis de installerede tredjepart plugins ikke holdes ajour, kan det øge risikoen for at en hacker kommer ind bag dit system. Da din hosting sker fra et andet sted, og at du derved skal bruge et eksternt webhotel, så er der igen et potentielt sikkerhedshul. 

 

Da Shopify er en hosted løsning, så er Shopify også ansvarlig for eventuelle sikkerhedsbrud, men de sørger for at holde din website sikekr mod eventuelle hackerangreb. 

En god funktion i Shopify er, at der kun er én store owner (webshop ejer), som kan tilgå indstillingerne for betalingsindstillinger.

 

Webshop produkter

Produktoprettelse

Uanset valg af system, så kan du oprette alle* de produkter, som du har brug for – samt kategorier. 

Ved Shopify kan et produkt max have 100 varianter, hvor du i WordPress kan have uendeligt antal. Selve systemerne har begge massere af plads, men det som kan begrænse dig ved en WordPress-løsning er dit webhotel, såfremt det ikke er kraftigt nok: Her kræver det bare, at du opgraderer dit webhotel. Fordelen ved Shopify er her igen, at det er en hosting løsning og vil altid fungere lynhurtigt pga. Shopify’s CDN servere.

 

Shopify support

24/7 Support

For mange er support og tilgængelighed vigtigt, hvor andre slet ikke bruger det. I hvert fald er der “24/7” support hos Shopify, hvor du altid kan få support til selve Shopify og evt. apps, du har tilknyttet. WooCommerce er igen kun software, hvor der er support, men fungerer på mail-basis. Så Shopify vinder på den primære support, men for begge systemer er der mange svar at hente på online fora.

 

integrationer

Begge systemer har mulighed for tredje parts integrationer, men…

En sidste, men stor overvejelse du bør gøre, er at finde ud af, hvilke tredje parts integrationer, du har brug for. Det kunne være i forbindelse med forsendelse, hvor du skal printe labels ud fra systemet nemt og hurtigt, så det klares automatisk og samtidig formindsker manuel arbejde. Her har Shopify vist sig at være bedst på dette område, hvor der ved få klik kan laves diverse integrationer, hvor WooCommerce også kan, men oftest kræver et professionelt syn på det efterfølgende.

Jeg håber, at sammenligningen af WooCommerce vs Shopify hjalp dig et skridt tættere mod at vælge det rette e-commerce system . Er du stadig i tvivl, eller ønsker du blot at få professionel sparring omkring hvilken løsning, der passer til dig? Så giv os et kald på +45 71 71 70 71 eller skriv på kontakt@grafikr.dk 

Kiranan Luxmy

Kiranan er founder & CEO hos Grafikr A/S Kiranan er ansvarlig for rådgivning og salg af de mere tekniske/krævende løsninger indenfor hjemmesider og webshops. Kiranan er som én af de færreste i Danmark certificeret I Shopify.