5 tips til konverteringsoptimering

E-commerce | 1 minuts læsning

Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr ApS

24. maj, 2017
konverteringsoptimering

Ved du ikke hvad konverteringsoptimering er, så anbefaler jeg, at du læser vores blogindlæg “Sådan øger du din konverteringsrate“, som vil give dig en generel forståelse for emnet. Overordnet set, så handler det om at få så mange af dine besøgende til at foretage en ønsket handling.

1) Forside

Dine besøgende danner sig et førstehåndsindtryk på et splitsekund. Det er derfor vigtigt, at din forside er optimeret og giver de besøgende det ønskede indtryk.

  • Lav en enkel forside
  • Fremhæv USP’er
  • Find ét budskab, som du vil sende
  • Tænk logisk: Placér f.eks. indkøbskurv i øverste højre hjørne
  • Fremhæv udtalelser fra kunder
  • Indsæt billeder (hvis det er relevant)
bodylab forside

2) Om os

Det er vigtigt, at du har en tydelig “om os”-side på dit website. Mange besøgende vil forlade din hjemmeside, hvis de ikke kan læse mere om, hvem som står bag. Troværdighed spiller en stor rolle, når man taler om konverteringsoptimering. På din “om os”-side, anbefaler vi:

  • Billeder af ansatte
  • Links til Sociale Medier
  • Kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer). Dette kan også stå i footeren.
om grafikr

3) Navigation

Det skal være nemt for dine besøgende at navigere rundt på din hjemmeside. Her spiller navigationsbaren en stor rolle. Har man først en dårlig oplevelse med en hjemmeside, så er sandsynligheden for at den besøgende kommer igen minimal. Din navigation kan optimeres ved disse simple trick:

  • Tydelig hover-effekt: Menupunkten kan skifte farve, når man holder musen over.
  • Vis tydeligt, hvilken side den besøgende er på.
  • Opsæt breadcrumbs. Så kan den besøgende se navigationsstien og hvor han kom fra.
  • Har du f.eks. en webshop med mange produktkategorier, kan du anvende en venstrestillet sidebar.
stoy

4) Webshop: Produktside

Har dine besøgende klikket sig ind på et specifikt produkt, så viser de en interesse og det er nu, du skal få dem til at klikke på “Læg i kurv”-knappen. Før det sker, så får du her et par eksempler på, hvordan du kan optimere dine produktsider:

  • Brug profesionelle produktbilleder i høj opløsning
  • Skrive en god produktbeskrivelse, som besvarer evt. spørgsmål hos den besøgende
  • Anvende psykologiske triggers, så som urgency og dermed vise når du har en lav lagerbeholdning
  • Skrive produktspecifikationer: Størrelse, vægt, materiale mm
  • Fremhæve dine USP’er: F.eks.: “Køb 2 og få gratis fragt”
bodylab

5) Webshop: Læg i kurv

Det er trist, at omkring halvdelen klikker på “læg i kurv”, men aldrig gennemfører selve bestillingen. Dette er et område, du skal have fokus på, hvis du driver en webshop. Du kan gøre følgende for at optimere din konverteringsrate:

  • Tydeliggør, at kunden har lagt noget i sin kurv, ved at lave en pop-up.
  • Redirect kunden direkte til kurven. Hvis du sælger få produkter pr. ordre, så er dette en god idé.
  • Vise visuelt, at produkter “flyver” op til kurven i højre hjørne.
  • Vise købsbeløbet eller antal produkter ved siden af indkøbskurven.
bodylab

Tak fordi du læste med.

Jeg håber, at du kunne bruge mine 5 tips til konverteringsoptimering. Er du en heldig webshop-ejer, så husk at brug kræfter på at øge din konverteringsrate. Kig på hvordan din hjemmeside performer og hvor de besøgende falder fra. Det er tit de helt små ting, som kan være med til at gøre en stor forskel.

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner, CMO og medstifter af Grafikr ApS. Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.