Basic Apparel

Når drømmen om bæredygtighed og øget salg går op i en højere enhed

01. Fakta

  • Kunde

    Basic Apparel

  • CMS

    Shopify

  • Website

    www.basicapparel.dk

  • Service

    Webdesign og custom løsning i Shopify

  • Stiftet

    2013

  • Kendt fra

    Løvens Hule 2021

02. Udfordringen

Rejsen er bæredygtig – destinationen er en højere konverteringsrate

Basic Apparel er et slow fashion brand, der lever og ånder for en vision om, at vi ikke mangler mere tøj – men bedre tøj. Det er printet ind i DNA’et at skabe designs, som man ønsker at bruge igen og igen, og som skal have en meget længere levetid end en enkelt sæson. Det er visionen Basic Apparel efterlever hver eneste dag, og derfor har hovedfokus hidtil også været rettet mod branding og kommunikation af gode værdier.

Når en ecommerce forretning har brand og identitet i hovedfokus, resulterer det ofte i manglende sideløbende kommerciel tankegang. Det er en udfordring, vi ofte ser hos mange fashion brands, hvor det i sidste ende handler om at få brandidentitet og kommercielt formål til at gå op i en højere enhed.

Af samme grund tog Basic Apparel kontakt til os, med et ønske om at drage nytte af vores viden og erfaring med ambitiøse brands. Det var vigtigt at kunne bibeholde brandidentiteten, og samtidig få salg og konverteringer i fokus uden at skade brandets værdier. Ønsket var at løfte konverteringsraten væsentligt på webshoppen, hvor det tidligere primært har handlet om at formidle et vigtigt formål.

Det klare formål med samarbejdet var også at få gearet webshoppen til at kunne indfri forventningerne til det potentiale, der lå i at få investeringen fra Løvens Hule. Derfor var det meget vigtigt for Basic Apparel, at de var mere end klar til den mængde øgede trafik, de forventede.

Essensen var gøre Basic Apparel mere kommercielle og klargøre dem til deres forestående vækstrejse.

Se hvordan kategorisiden så ud før

Gammel Ny

03. Koncept & Løsning

Posen rystes og vigtige elementer bevares

Løsningen blev at lave et tilpasset design, hvor den røde tråd er bevaret. Vi vurderede, at en template-løsning ikke ville være gøre arbejdet for de ønsker og mål, der skulle nåes. Udgangspunktet blev taget i den nuværende brandingstrategi, men med fokus på at gøre webshoppen meget mere brugervenlig, inspirerende og kommerciel.

Basic Apparels strategi på sigt var at komme ud over landets grænser, og webshoppen skulle derfor bygges med formålet om, nemt at kunne ekspandere til nye markeder, uden teknologi skulle sætte sine begrænsninger. Derfor flyttede vi Basic Apparel over på et internt flow, som vi selv har skabt med formålet om, nemt at kunne lave ændringer og implementeringer centralt, eller individuelt per webshop afhængigt af behovet.

Der blev tænkt i internationalt setup fra starten og effektivisering af tidligere elementer, så Basic Apparel kunne blive klar til en fantastisk vækstrejse.

Collectionpage Basic ApparelKategori
Basic Apparel ProduktsideProduktside
Basic Apparel slide-in kurvSlide-in kurv

05. Resultatet

Forberedt på vækst-eventyr

Det har resulteret i, at Basic Apparel nu har et setup, der er gearet til først og fremmest den trafik, der vil opstå i kølvandet på deltagelsen i Løvens Hule, og et setup, der er klar til at indfri de medfølgende forventninger til deres vækstrejse.

Setuppet stemmer samtidig overens med både brandets værdier og det kommercielle formål. Derudover er Basic Apparel godt klædt på og forberedt til at vækste i høj fart uden at være begrænsede af teknik.

Basic Apparel er nu gearet til at kunne trykke på speederen, det er udelukkende op til dem selv, hvor hurtigt de vil accelerere – for det er ikke begrænset på udviklingstid.

Det giver Basic Apparel muligheder for en helt anderledes dialog om strategien, hvor diskussion om teknisk setup, slet ikke behøver at være et taleemne. De er nemlig allerede gearet til det, der venter forude.

Derudover lever designet nu op til brandingstrategien, kombineret med en løsning, der er optimeret til at konvertere besøgende til handlende på siden – på en inspirerende og brugervenlig måde. Eksisterende elementer er blevet modificeret, og holdt tro mod visionen, og helt konkret, har Basic Apparel fået løftet deres frontend og backend væsentligt sammenlignet med udgangspunktet.

  • “Vi synes, der har været rigtig hurtig respons gennem hele forløbet med besvarelser indenfor maks. 1 time. Der har altid været en livline at hente hos Grafikr. Både i henhold til selve webudviklingen, men også opsætning af møder mellem vores samarbejdspartnere (ERP-system, B2B, fragtintegrationer, lager osv.), så hele den udgående logistik hang sammen med vores Customer Interface.”

    caroline hanibal

    Caroline Hannibal

    E-commerce manager, Basic Apparel
basic apparel mobil mockup

Fokusområder: Grafikr x Basic Apparel

  • Design og udvikling af custom webshop i Shopify
  • Linked products
  • HelloRetail integration (search og produkt-slider)
  • SPY System (ERP)
  • Webshipper
  • Opsætning af Quickpay
  • Integration af Mailchimp og custom sign-up form via API

Skal vores årelange erfaring med e-commerce komme dig til gode?