GoFishing
Ny webshop og genopfriskning af et ikonisk brand
Kunde
GoFishing
Platform
Shopify
Lanceret
2024
Branche
Lifestyle
Markeder
1 marked
Type
B2C
Service
Visuel identitet, Design, Udvikling, UX, CRO
Udfordringen
Go Fishing har med fysisk butik rådgivet passionerede lystfiskere igennem 35 år. I butikken har varemærket altid været en bred viden om faget, materialerne og selvfølgelig den gode pris.
De var låst i en uddateret digital løsning, som ikke opfyldte deres ønske om fleksibilitet og høj performance, og samtidig var tiden løbet fra deres visuelle udtryk. Vores opgave var at bringe Go Fishings varemærke ind på en fleksibel og moderne digital platform, i visuelle rammer som er friske, tilstedeværende og personlige. Der skulle være fokus på den gode rådgivning, men også en salgskonverterende brugerflade.
Fra start af gik Grafikr til opgaven i tæt dialog med Go Fishing, for at sikre forankring af deres nye visuelle tone hos deres brugere, såvel som internt hos deres medarbejdere. Igennem flere iterative faser fandt vi i fællesskab frem til deres nye visuelle udtryk, som rummer en masse personlighed og kant, men samtidig rummer små referencer til det gamle udtryk. Inspirationen kom fra naturen og kulturen omkring fiskeri i Danmark. Farverne er f.eks. en refleksion af vandspejlet ved solopgang, mens vandringene stadig bølger fra fisken i logoet.
Herefter satte vi gang i design og udvikling af deres nye webshop, med stort fokus på fleksibilitet. Webshoppen er bygget på en bred værktøjskasse af sektioner, som kan modificeres kraftigt, og således sikrer vi at Go Fishing hurtigt og effektivt kan skalere deres løsning og imødekomme de mange skiftende sæsoner med frisk og relevant content.
Logo & identitet
Det nye logo tager sit udspring fra Go Fishings logo gennem mange år. Sådan fastholder vi genkendelsen og respekten for Go Fishings lange historie, men tillader os selv også at skue fremad.
Både bomærke og skrift bærer tydelige visuelle paralleller til foregående, men er blevet strammet op og gjort mere menneskelig.
Med rentegningen af logoet, har vi søgt at ramme et klassisk outdoor udtryk, der omfavner det naturlige og vilde, og som samtidig holder sig moderne og aktuel.
Vi har skelet til den etablerede branche og søgte at ramme et udtryk som gør, at Go Fishing hører blandt – men også skiller sig ud
Farver
Når solen bryder vandspejlet ved solopgang og igen ved solnedgang, finder du lystfiskeren ved søen, åen, molen eller på havnen – klar til endnu en fangst.
Netop farvespillet mellem vandfladens blå nuancer, brudt af solen rødgule skær, skaber fundamentet for GoFishings farveunivers
Typografi
To typografier danner rammerne for Go Fishing kommunikation og formidling. De er valgt på baggrund af deres distinktive særpræg og relation til det maritime.
De sikrer samspil med fiskeriets historie og skuer samtidig fremad, med sit moderne udtryk og form.
Koncept og løsning
Hvordan kan vi sætte fagligheden i spil og samtidig hjælpen kunden på vej med det rigtige valg?
Indlagte anbefalinger i kollektioner, hvor fagmandens fremhævede produkter får lov at stå frem. Dette giver brugeren et hurtigt overblik over hvilke produkter, Go Fishing særligt ønsker at anbefale
Enkelte produkter kan beriges med ekspertens bud på fordele og ulemper ved det givne produkt. Dette giver brugeren en ærlig og redelig udlægning af et produkts egenskaber
Brugerflade med fokus på brugervenlighed og salg
Overalt på webshoppen har der været fokus på nem adgang og overskuelighed. Vi fokuseret på tydelig og tilgængelig søgning og mulighed for at have et stort antal navigationer hurtigt tilgængeligt.
Der bruges visuelle elementer, der trækker paralleller til fiskeriet. Dette medvirker til at skabe en faglig og “nørdet” tone of voice, der iscenesætter Go Fishing som den faglige fiskeriekspert.
Vi gør i øvrigt brug gamification til at drive salg. F.eks. opfordres brugerne til at købe for minimum 500 kr og således opnå gratis fragt. Undervejs i købsoplevelsen kan brugerne ajourføre sig om hvor lang vej, der er til gratis frag
Holdet der tog idéen til virkelighed
Næste case study
Skagen Clothing