Nichba
Dansk designsucces smeder mens jernet er varmt
Kunde
Nichba
Platform
Shopify
Lanceret
2021
Branche
Lifestyle
Markeder
2 markeder
Type
B2B & B2C
Services
Design, Udvikling, Rådgivning
“Grafikr viste sig hurtigt at være den helt rigtige partner og vores høje forventninger om at skabe en mindeværdig e-commerce oplevelse med brug af blandt andet AR-teknologi, blev finpudset og optimeret med hjælp fra en af deres yderst kyndige digitale designere. NICHBA står nu skarpere end nogensinde før og med en samarbejdspartner i Grafikr, som vi ved, er med os hele vejen.”
Frederik Møllegaard
Head of Marketing hos NICHBA
Udfordringen
Når det tekniske setup kommer på tværs af stålsatte ambitioner
NICHBA er den danske designvirksomhed, som ånder for arkitektonisk renhed, enkle linjer og rene silhuetter. De pulverlakerede stålmøbler har i dag slået igennem på den internationale møbelscene.
NICHBAs tidligere webshop var både ustabil og havde en upålidelig tracking. Det gjorde det til en famlen i blinde, at finde hoved og hale i, hvilke markedsføringstiltag, der reelt konverterede besøgende. Det resulterede i et spildt markedsføringskroner.
Samtidig var det en udfordring, at bogføringen hverken skete korrekt eller var automatiseret – og det gav grobund for unødvendigt administrativt arbejde.
Den tidligere webshop fungerede som én samlet side med dertilhørende forskellige sproglag. Det betød, at det ikke var muligt at skelne mellem, hvorvidt en subscriber til nyhedsbrevet var på dansk, tysk eller engelsk.
På den gamle webshop kom NICHBAs produkter på ingen måde til sin ret. Der manglede respekt for selve brande og det tydeligt stilrene udtryk i møblerne.
Samtidig havde fokus tidligere været på forhandlere over hele verden, men nu var tiden blevet moden til at lægge sig i selen og få sat skub i det store potentiale, der ventede online.
Koncept og løsning
Opbrud med gamle systemer og implementering af nye driftssikre løsninger
Løsningen for NICHBA blev som det første at bryde op med det ellers sammensmeltede WooCommerce webshop og skifte til Shopify, hvor webshoppen blev delt op i 3 individuelle markeder.
Lageret blev smedet sammen på tværs af alle markeder gennem en IEX integration til e-conomic, og der blev opsat en Klaviyo integration.
Gennem hele løsningen blev der tænkt i hurtig performance af alle sites, og der er blevet integreret videoer, som skaber stemning, og giver et retvisende udtryk for den oplevelse af et NICHBA møbel.
Rent funktionelt er der skabt overblik på tværs af kategorier, gennem en nem og overskuelig navigation, der skaber plads til at fordybe sig i NICHBA-universet.
Resultatet
Sikker migrering og optimal kundeoplevelse er startskuddet til en fortsat vækstrejse
Resultatet er blevet en sikker migrering fra den tidligere WooComerce-løsning, hvor vi har stået for redirects, og samtidig har skulle sikre at alle kunder og data blev flyttet med over, uden noget gik tabt.
NICHBA har nu 3D filer, som gør, at man kan se et produkt i 360 grader, og samtidig vise det i sit eget hjem ved hjælp af AR, så besøgende har endnu lettere ved at tage en købsbeslutning.
Det har skabt overblik over deres 3 hovedmarkeder; Danmark, Tyskland og internationalt, og de dertilhørende sprog, som subscribers skal modtage newsletters på. Med et driftsstabilt site et velfungerende setup i backend, er NICHBA rustet til at kunne håndtere den yderligere vækst, som de står over for.
“Nichba er nu gearet til nemt at kunne skalere og vi har fået en samarbejdspartner i Grafikr, som kan supportere os i vores vækst. Vi har fået en ro i maven angående driften af vores webshop og vi kan nu målrette vores energi på andre vigtige projekter. Vores produkter bliver nu præsenteret på en måde, der lever op til vores høje forventninger og vores univers skinner igennem. Den nye webshop har betydet at vores besøgende nu bruger 133% længere tid på vores side og går på opdagelse i vores univers.”
Frederik Møllegaard
Head of Marketing hos NICHBA
Holdet der tog idéen til virkelighed
Næste case study
Shaping New Tomorrow