Julesweaters
Fra “mest for sjov”-koncept til 7 markeder og markedsleder
Kunde
Julesweaters ApS
Platform
Shopify Plus
Lanceret
2022
Branche
Fashion
Markeder
7 markeder
“Da vi startede vores samarbejde med Grafikr, vidste vi ikke en sk*d om, hvem der var gode til det. Og så har vi jo bare været heldige med at vælge rigtigt fra starten.”
Christoffer Sloth Henriksen
CMO & Founder hos Julesweaters
Udfordringen
Hvad er ligheden mellem en hullet julesok og et standard template fra Shopify?
Da Christoffer Sloth Henriksen og hans partner, Jesper Ahm Sørensen, startede deres version af julemandens værksted tilbage i 2016, var det mest for sjov.
“Vi startede med at lave julesweaters mest for sjov. I starten solgte vi på julemarkeder, og efterfølgende besluttede vi os for primært at sælge online. Vi startede med at have et andet webshop-system, og da vi skiftede til Shopify i 2018, satte jeg selv hjemmesiden op. Jeg valgte en random template, og så arbejdede vi ud fra den.”
— Christoffer Sloth Henriksen, Julesweaters
Og nu kommer der lige en (semi)relevant sammenligning med julesokker:
Hvis du ved, du kun skal bruge dine julesokker et par gange, gør det ikke noget at spare lidt på kvaliteten.
(Hæng på, der er faktisk en pointe her).
Men midt i det hele kan du jo opdage, at du faktisk var ret glad for de her julesokker.
Så du lapper og lapper.
Men til sidst står du tilbage med en julesok, der bare ikke kan lappes mere.
Her kommer pointen:
Hvis du starter et webshop-projekt ud fra devicen “mest for sjov”, er du mere tilbøjelig til at vælge løsninger, der ikke holder i længden.
(og det er der ingen skam i! Done > Perfect).
Og det er her, casen tager afsæt.
For som titlen afslører:
I dag sælger Christoffer og Jesper lidt mere end 350 julesweatre om året.
Koncept og løsning
Fra 350 til 350K julesweatre om året – og et endegyldigt farvel til den der “random template!
“Nu har vi bygget det skelet, som jeg regner med, vi skal bruge i rigtig lang tid.”
— Christoffer Sloth Henriksen, Julesweaters
Det første “mest for sjov” år solgte de 350 julesweaters.
I dag er de på 7 markeder – og producerer mere end 350.000 julesweatre om året.
En imponerende vækstrejse, der indtil 2022 stadig foregik ud fra den tilfældige template, Christoffer valgte i 2018.
Så efter mange lappeløsninger og større optimeringer i 2021, tog de i 2022 en vigtig beslutning.
Der skulle laves en ny hjemmeside. Fra bunden.
Selvom Christoffer og teamet flere gange har leget med tanken om at slå op med os til fordel for billigere løsninger i udlandet, fik vi (allernådigst, hvis du spørger Christoffer) lov til at bygge videre på vores eksisterende samarbejde.
“Til at starte med valgte vi egentlig kun Grafikr, fordi de var tæt på. Men vi bruger dem stadig, fordi de er dygtige og nemme at arbejde med. Vi kan synes, hinanden er irriterende – men jo bedre vi kender hinanden, jo nemmere bliver det også at arbejde sammen og forstå hinanden.”
Christoffer Sloth Henriksen
CMO & Founder hos Julesweaters
Resultatet
Er julen tilbage efter sidste års udfordringer?
“2022 var et mærkeligt år for os. Vi havde købt virkelig meget ind – men det var også et år, hvor det aldrig havde været dyrere at købe ind, og hvor folk nærmest ikke havde nogle penge. Så vores konverteringsrate var 5% lavere end året før. I år har vi som sagt implementeret en del nye tiltag, og det ser allerede ud til, det kommer til at gå meget bedre.”
Christoffer Sloth Henriksen
CMO & Founder hos Julesweaters
“Nogle gange er det meget nemt at blive enig med sig selv, men når vi så vender gode idéer, kan jeg hurtigt høre, hvor dumme mine egne er. Der er det virkelig fint at få vendt det med nogle, der har erfaring fra andre cases. Og så kan de deres kram. Og hvis de laver en fejl, er de lynhurtige til at fikse det og tage ansvar for det. De er ikke nogen gammel boomer-mand, der ikke kan tage ansvar – og det sætter jeg virkelig pris på.”
Christoffer Sloth Henriksen
CMO & Founder hos Julesweaters
Holdet der tog idéen til virkelighed
Næste case study
ARKK Copenhagen