Fra forældet 2020-tema til 73% vækst - Markbergs Shopify Plus-relaunch

Markberg

Fra forældet 2020-tema til 73% vækst - Markbergs Shopify Plus-relaunch

Se siden

Kunde

Markberg

Platform

Shopify Plus

Samarbejdet siden

2020

Branche

Fashion

Markeder

Danmark, Norge, Europa

Type

B2C

Service

Design, Udvikling, re-branding

Udfordringen

Et tema fra 2020 har en udløbsdato

Markbergs webshop var bygget på et fundament fra 2020.

I e-commerce er det ikke antikt - men det begynder at trykke.

Temaet var teknisk begrænset og gav et inddæmmet udtryk. Det klodset og kantede design afspejlede ikke det Markberg-univers, der lever i produkterne - det rene, skandinaviske udtryk brandet er bygget på. Den gamle custom-opsætning begrænsede mulighederne for at kommunikere den visuelle identitet, og vedligeholdelse krævede dyre specialtilpasninger.

Det opdagede Camilla Mikkelsen, Ecommerce and Operations Specialist - på den hårde måde.

Jeg blev helt pinlig over, hvor langsom den gamle var. Jeg opdagede det i realtid, set gennem brugernes egne øjne.

Camilla Mikkelsen

Camilla Mikkelsen

Ecommerce and Operations Specialist, Markberg

Koncept & løsning

Nyt fundament. Stærkt forarbejde. Og en partner der lytter mere end den sælger.

Vi har samarbejdet med Markberg i snart seks år. Lange samarbejder opstår ikke af sig selv - de kræver, at begge parter leverer.

Inden vi satte én linje kode, brugte vi tid på det, der lyder kedeligt, men sjældent er det: en fuldstændig gennemgang af alt. Ikke bare de ønskede forbedringer - men også alle eksisterende features fra det gamle tema, store som små. Markberg lavede en grundig kravspecifikation.

Kravspecifikationen er et dokument, de fleste bureauer bladrer hurtigt igennem. Vi satte os ned med den.

Vi var i dialog om, hvilket scope projektet skulle have: nyt custom-site fra bunden, eller eksisterende tema med tilpassede features ovenpå? Gennem en grundig gennemgang fandt vi frem til det tema, der understøttede Markberg bedst - og byggede de manglende features ovenpå. Ingen tidligere udviklede features gik tabt.

Det var tydeligt, at Grafikr allerede inden projektopstart havde sat sig grundigt ind i vores kravspecifikation og gjort sig umage med at forstå vores reelle behov og vores forretning. Der blev lyttet langt mere end der blev solgt.

Malene Svendsen

Malene Svendsen

Head of Ecommerce, Markberg

Et design der rent faktisk ligner Markberg

Den nye webshop er bygget til at afspejle Markbergs univers: skandinavisk, tidløst, gennemtænkt. Med den nye løsning er der pludselig plads til at lege med forsiden på en måde, der ikke var mulig før.

"Vores webshop er blevet markant mere elevated og flydende at navigere i. Spillepladen er pludselig blevet en del større, hvilket gør det lettere at kommunikere vores visuelle identitet, mens funktionalitet og UX følger med."

- Malene Svendsen, Head of Ecommerce, Markberg


Markberg Darla Bum Bag Leopard + camo

Features der arbejder for bundlinjen

"Match med"-funktionen er det mest konkrete eksempel: manuelle produktanbefalinger direkte på produktsiden og i kurven, der guider kunden til det rigtige tilbehør. Plejeproduktet til lædertasken. Den matchende handske til jakken.

"De tilføjelser man gør på et produkt, kan man nærmest en-til-en se resultatet af en dag eller to efter, når man går ordrerne igennem."

- Camilla Mikkelsen, Ecommerce and Operations Specialist, Markberg

Raptor - Markbergs tidligere anbefalingsmotor - er erstattet af Shopify Search & Discovery, som Grafikr har tilpasset og optimeret. Resultatet er mere præcise anbefalinger end det dyrere tredjepartsværktøj leverede.

"Det er ikke bare billigere, men markant mere præcist."

- Malene Svendsen, Head of Ecommerce, Markberg

Flytningen fra gammelt tag-setup til Meta Fields har desuden skabt en fremtidssikret backend-struktur, der spiller bedre med Markbergs øvrige tech-stack og forbereder dem på den automatisering, der venter forude.

Markberg_Ground_Black + Camo

Løsningen på returnerings-problemet lå i detaljen

45% færre returneringer kommer ikke af sig selv. Det kommer af at forstå, hvad der faktisk sker, når en kunde sidder foran skærmen og er i tvivl.

Størrelsesguiderne eksisterede allerede - komplet med forklaringsvideoer. Men brugertests viste, at kunderne konsekvent overså dem. Løsningen var så enkel, at den næsten er pinlig: vi rykkede dem op. Tæt på størrelsesvælgeren, præcis dér, hvor kunden har brug for dem.

Sideløbende har returdata givet Markberg indsigt til at korrigere størrelserne på flere handskemodeller. Og et skarpere kollektionsfokus - færre produkter, mere indhold pr. produkt - betyder, at kunden har et stærkere beslutningsgrundlag, før de køber.

Nogle gange ligger djævlen i detaljen. En lille ting som at flytte størrelsesguiden højere op på produktsiden har gjort en betydelig forskel

Malene Svendsen

Malene Svendsen

Head of Ecommerce, Markberg

Markberg model showing brown leather bag
Markberg model with sign saying "best work bag ever"

En partner der beskytter din margin

Markberg fremhæver noget, vi sætter pris på at høre: at vi ikke bare siger ja.

"Det giver mig ro i maven, at I ikke bare tænker i timer. I stiller spørgsmålstegn ved, om det er timerne værd - og det er ikke alle bureauer, der gør det."
- Camilla Mikkelsen, Ecommerce and Operations Specialist, Markberg.

Nogle gange er den rigtige løsning en app til 20 dollars om måneden.

Det siger vi også.

Grafikr fungerer som en slags forlænget arm af teamet - altid til rådighed med tryg og kompetent sparring.

Malene Svendsen

Malene Svendsen

Head of Ecommerce, Markberg

Resultatet

Den gamle webshop var pinlig i en brugertest.

Den nye har leveret 73% vækst i total salg.

80% flere ordrer. 45% færre returneringer. Og en konverteringsrate der holder - på trods af 66% mere trafik:

  • Total salg: ↑ 73%
  • Ordrer: ↑ 80%
  • Konverteringsrate: ↑ 7%
  • Gennemsnitlig ordreværdi: ↑ 7%
  • Returning customers: ↑ 5%
  • Returneringer: ↓ 45%

Men bag tallene ligger en endnu vigtigere pointe. Markberg har skaleret omsætningen markant, mens drifts- og systemomkostningerne er gået ned.

I indeværende regnskabsår er omsætningen øget med 73%, mens omkostningsniveauet på drift og systemer er kraftigt reduceret. En agil, lean og automatiseret ECOM tech-stack er afgørende for det. Det vil have vores fulde fokus de kommende år - og her spiller Grafikr fortsat en central rolle for os. Grafikr fungerer som en slags forlænget arm af teamet - altid til rådighed med tryg og kompetent sparring.

Malene Svendsen

Malene Svendsen

Head of Ecommerce, Markberg

Nicolai Christiansen
Erik Holflod Jeppesen

Holdet der tog idéen til virkelighed