Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr ApS

23. oktober, 2019
ecommerce automation

Et drømmescenarie for enhver e-commerce manager

Lad mig prøve at tegne et billede for dig. 

Forestil dig en kurve baseret på din webshops omsætning og antal ordrer, som for hver uge og måned kun går i én retning: Til højre og opad.

Umiddelbart virker det som et fantastisk syn, ikke?

Du slår omsætningsrekord hver måned, og du ringer ivrigt på den famøse salgsklokke – og det fejres med dit team! Måske endda med noget kransekage og et glas bobler?

Mange glemmer dog, hvordan den virkelige verden ser ud, så derfor går vi lige to skridt tilbage, inden vi får armene for højt op over hovedet.


For at drive en succesfuld og ambitiøs webshop skal du både optimere dine processer og din tid. Du skal være omkostningsbevidst, løbende vækste din omsætning og opnå større markedsandele.


Læs nu varsomt den næste sætning – og lad vær med at få den lunkne kaffe galt i halsen.

En eksplosiv og stigende omsætning kan være din forretnings værste fjende.


Yes, I said it. 


Herfra er der to udfald:

  1. Du nikker genkendende til ovenstående udsagn. Du har endda måske selv vækstet din egen forretning og stødt på denne udfordring.
  2. Du tænker “Sludder! Det er da et luksusproblem”.

Hvis du tænker sidstnævnte, så synes jeg, at du netop skal læse med.

Desto højere en omsætning du har, desto mere et komplekst setup skal du have

Problemet er simpelt – og velkendt

Desto mere du vækster din omsætning og opnår en højere volumen, desto mere komplekst bliver dit setup nødt til at være – hvis du skal følge med. Derfor skal dit fundament være bygget til at kunne skalere. 

Forestil dig, at dine leverandører pludselig skal levere større mængder – og de skal også gerne levere hurtigere. Der har aldrig været så travlt på lageret, og der skal pakkes mange flere pakker i døgnet og gerne mere effektivt. Antallet af returneringer stiger, og lagermedarbejderne begynder at få sved på panden. Kundeservicetelefonen, som førhen plejede at være stille, er pludselig rødglødende, og du kan mærke en panisk stemning omkring dig.

 

Træk vejret.

 

 

Det er nu, du skal tage stilling. Du skal faktisk tage stilling til flere ting end nogensinde før.

Det er gået op for dig, at du har brug for ekstra ressourcer. Så du skriver et jobopslag og starter en ansættelsesrunde.

Desværre er det ofte dyrt og tidskrævende at ansætte de rigtige kompetencer.

Mennesker er en virksomheds vigtigste ressource. Derfor bør det heller ikke negligeres.

 

Men der findes et alternativ. 

 

Et alternativ som de største og mest succesfulde webshops kender; 

Alternativet hedder “E-commerce Automation”, og det kan muligvis blive din nye bedste ven.

 Så hvad er det egentligt? Lad mig forklare…

Hvad er e-commerce automation?

Hvis du gerne vil drive en webshop med en høj volumen, så kræver det at dit fundament er bygget til at kunne skalere. Ellers så bliver for mange ordrer din værste fjende. 

Det første skridt på vejen til at undgå for meget sved på panden er e-commerce automation.

Med e-commerce automation kan du automatisere processer i din webshop, som før krævede manuel handling – og derved spare mange af dine og virksomhedens ressourcer.

Nu kan du få frigjort tid, og du kan komme et skridt tættere på drømmen om at skabe den kundeoplevelse, som du altid har drømt om.

E-commerce automation er ikke meget anderledes end “marketing automation”, som du måske har stødt på før.

Flere webshop-systemer har automation indbygget på den ene eller anden måde. Gennem årene har vi testet flere af, og vores favorit er faldet på “Flow”.

Flow er et modul, som kun er tilgængelig med Shopify Plus.

Shopify Flow

Med Shopify Flow kan du bl.a:

  • Automatisk tagge og segmentere kunder baseret på købsadfærd og -historik
  • Belønne loyale kunder baseret på deres købshistorik
  • Automatisere din lagerstyring
  • Automatisk genbestille nye varer hos en leverandør, hvis et givent produkt har en lav lagerbeholdning
  • Automatisk oprette en intern support-ticket, hvis du modtager en 1-stjernet anmeldelse

 

Så i stedet for at downloade en masse forskellige apps eller ansætte ekstra hænder, så kan du med Flow samle alle dine automatiseringer ét sted. Det eneste krav er, at din webshop er “Shopify Plus”.

 

Find ud af, hvilken Shopify løsning der passer din forretning bedst. Prøv vores beregner

 

Skab en uforglemmelig shoppingoplevelse med e-commerce automation

Tænk på den følelse, som dine kunder vil sidde tilbage med, hvis du belønnede dem for at være loyale.

 

Du kan vedlægge et ekstra lille produkt til dem og tilknytte et håndskrevet brev, eller du kan sende dem en personlig e-mail, hvor du takker dem for deres loyalitet; 

Uanset hvad du vælger, så vil de føle sig værdsat og få en ekstraordinær oplevelse, som gør, at de ikke vælger konkurrenten næste gang.

Ved at belønne loyale kunder så kan du omdanne dem fra at være “kunder”  til at være din virksomheds ambassadører og ansigter udadtil – og intet er mere værdifuldt.

Udover at belønne de loyale kunder kan du med e-commerce automation også undgå frustrerede kunder ved at komme et hyppigt problem i forkøbet: At eksponere forbrugeren for udsolgte produkter, som de alligevel ikke kan købe.

Som vist i ovenstående billede kan du automatisk fjerne produkter fra din frontend i samme sekund, som de bliver udsolgt. Herefter kan du automatisk genbestille produktet hos din leverandør eller producent, så det kommer på lager igen hurtigst muligt.

Fordelene med automation er mange, og dette indlæg berører blot overfladen af det.

 Så lad os lige vende tilbage til, hvor vi startede. 

En eksplosiv og stigende omsætning kan være din forretnings værste fjende.

Men hvis du formår at implementere nogle værktøjer og ressourcer, der gør dit arbejde mere effektivt, kan du trygt træde på speederen og se din allerede stødt stigende omsætning fortsætte i vejret. 

Lyder ovenstående fortsat ikke helt skørt og vil du vide mere om mulighederne med automation og Shopify Plus, så kan du uforpligtende kontakte os på tlf: 71717071 eller skrive til os på kontakt@grafikr.dk

Tak, fordi du læste med!

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner, CMO og medstifter af Grafikr ApS. Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.