Øg konverteringsraten med automatisk ordre- og fragtbehandling

Konverteringsoptimering | 3 minutters læsning

Af Erik Holflod Jeppesen – Founder, Grafikr A/S

26. april, 2021

I øjeblikket er der fuld fart på internethandlen i Danmark. Branchen har faktisk vækstet 5 procentpoint det seneste år. Med vækst kommer der også øget konkurrence.

Internettet er fyldt med guides til, hvordan du øger gennemsnitsværdien af kurven, eller hvordan du øger konverteringsraten på din webshop. Der er ofte tale om de samme velkendte tips og tricks. I virkeligheden afhænger din konverteringsrate af mange faktorer som branche, produkt, betalingssystem, farver på knappen, priser, tilgængelighed call to actions osv.

Underligt nok er det næsten umuligt at opdrive en guide til, hvordan du øger konverteringsraten med de rigtige leveringsmetoder. De rigtige leveringsmetoder og fragtpriser kan nemlig være det, der får din kunde til at konvertere eller forlade en propfuld kurv i sidste øjeblik. Så derfor, vær på forkant og betragt fragt og levering på lige fod med andre konverteringsoptimeringer.

Fragt, fragt og atter fragt

Vi danskere er nogle af de mest sensitive forbrugere, når det kommer til fragt. Joken er lidt, at vi hellere betaler 499 kr for et ur, end 449 kr + 39 kr i fragt. Det skyldes formentlig, at vi ikke føler, at vi får noget for fragt og derfor fokuserer på produktet og ikke den samlede pris.

Giv dine kunder valgmuligheder

Når vi taler med transportørerne, så anbefaler de altid, at du tilbyder et bredt udvalg at leveringsmetoder. Husk på, at dine kunder bor lokalt, og derfor naturligvis har præferencer til de afhentningsmuligheder, der er lige præcis i deres område. Det er derfor vigtigt at tilbyde et bredt udvalg af fleksible leveringsmetoder for at imødekomme dine kunder bedst muligt.

I praksis betyder det, at én transportør ikke nødvendigvis er nok for at vinde dine kunders hjerte. Tilbyd dem et bredt og fleksibelt udvalg – så er dine chancer størst.

I 2020 er tjenester som hjemmelevering, aften- og weekendlevering nærmest eksploderet og noget mange forbrugere specifikt går efter.

Til begivenheder som Black Friday og julehandlen valgte jeg personligt konsekvent hjemmelevering for at undgå at stå i lange køer i overfyldte pakkeshops, og jeg var ikke den eneste, der havde det sådan.

Jeg vil derfor argumentere for, at det kan give mening at tilbyde specifikke leveringsmetoder til eksempelvis Black Friday for at have en konkurrencemæssig fordel.

I dag tilbyder de fleste webshops et hav af betalingsmuligheder, som MobilePay, kreditkort, Visa, Dankort, Klarna, finansiering, opdeling af betaling, “køb nu, betal om en måned”.

Det giver sig selv at denne myriade af betalingsmuligheder er til stede for netop at imødekomme et bredt udvalg af kunder og ja, du har gættet rigtigt. Pointen er nemlig, at hvorfor skulle en tilsvarende model ikke også være oplagt på leveringsmetoderne i checkout?

webshipper shopify checkout

Checkout fra vores kunde, Shaping New Tomorrow, som bruger Shopify som webshop løsning  med leveringsmetoder fra Webshippers platform .

Retur

Gratis retur øger konverteringsraten, men det kan hurtigt blive en bekostelig affære.

Tøjbranchen oplever generelt større returrater end andre brancher. Du kan heldigvis selv aktivt komme en del af dette problem til livs. Tilbyd gratis retur, men lad det være det op til kunden aktivt at bede om en returlabel – det nedbringer returraten og øger din fortjeneste.

webshipper returportal Opsætning af returportal i Webshipper

Hvordan håndterer jeg leveringsmuligheder?

Spørgsmålet er så hvordan man nemt håndterer leveringsmetoder og fragt i sit checkout.

Hemmeligheden er selvfølgelig at automatisere flowet med et system, der er bygget til: 

  1. At håndtere fragt og levering i checkout-flowet
  2. Håndtere ordren
  3. Booke forsendelsen og printe den rigtige fragtlabel
  4. Håndtering af returforsendelser

webshipper leveringsmetoder  Opsætning af leveringsmetoder med Webshipper

Webshipper tilbyder en sådan platform. Her kan du nemt opsætte fragtrater og leveringsmetoder i checkout på få sekunder. I gennemsnit tager det 10 min at tilføje en transportør og tre forskellige leveringsmuligheder. 

webshipper forsendelse Tilføj nye leveringsmetoder med Webshipper

Med få klik kan du tilføje yderligere transportører og leveringsservices i takt med, at markedet udvikler sig. Hvis markedet ændrer sig, og du får behov for en ny service, kan du tilføje den i løbet af få sekunder og derved hele tiden tilbyde den bedste oplevelse for dine kunder.

Shopify har sørget for at bygge et system, der er nemt at integrere med, hvilket betyder en “smooth” integrering mellem en ordrehåndteringsplatform som Webshipper og Shopify. For dig som Shopify-bruger betyder det mindre frustrationer og eliminering af irriterende og tidskrævende arbejdsopgaver som f.eks.: print af labels, booking af fragt, oprettelse af returlabels, håndtering af told og så videre.

Fire punkter til konverteringsoptimering

For at opsummere kan artiklen forkortes til fire punkter, du som E-Commerce Manager kan arbejde videre med for at optimere konverteringsraten.

  1. Tilbyd et fleksibelt udvalg af transportører
  2. Tilbyd flere leveringsmetoder, som f.eks. hjemmelevering
  3. Brug leveringsmetoder som USP’er i kampagner som Black Friday
  4. Tilbyd nemme returmuligheder

Må jeg sende mit næste blogindlæg til dig? 🎉

Indtast din e-mail herunder og vær den første til at få besked, næste gang vi skriver et nyt blogindlæg om e-commerce eller fragt
shopify logo

 

 

Erik Holflod Jeppesen

Erik er partner, CMO og medstifter af Grafikr A/S.Erik er ansvarlig for den daglige projektledelse, hvor han bl.a. rådgiver kunden undervejs samt drifter igangværende design- og udviklingsprojekter, så kundens idé ender med et succesfuld resultat. Erik holder også et vågent øje med tiden for at sikre, at deadlines bliver overholdt.