
Vuffeli
Visdommen fra en gammel hund, udseendet fra en hvalp
Vuffeli
Vuffeli
Platform
Shopify
Samarbejdet siden
2021
Branche
Lifestyle
Markeder
Danmark
Type
D2C
Service
Design, Rådgivning


Udfordringen
Kan en gammel hund lære nye tricks?
Vuffeli har været kunde hos os siden 2021 - dengang vi gav deres allerførste webshop en decideret makeover, lige inden brandet gik i tv i Løvens Hule med tre hunde og et koncept, der dengang var nyt i Danmark: hundemad på abonnement.
Det gjorde de. Og det virkede. Vuffeli gik fra opstartsidé til et helt fællesskab af hundeejere - hurtigere end de fleste, inklusive dem selv, havde regnet med.
Men vækst har det med at afsløre alt det, man byggede, mens man havde for få hænder og for meget fart på. Vuffelis selvbetjeningsløsning - der hvor kunderne selv styrer levering, foderblanding og medlemskab - var bygget internt på en måde, der gjorde selv en lille opdatering til en større omgang.
Og så var der den anden udfordring, som ingen kunder skal opdage, men som alle kunder mærker: Vuffeli solgte det samme produkt to steder. Ét sted til abonnement, ét sted til engangskøb - med hver sin pris og hver sin oplevelse. Kunderne kunne vælge. De kunne bare ikke sammenligne.

Løsningen
Det her er ikke ét projekt. Det er fem års løbende samarbejde, hvor vi har bygget videre på det samme fundament, hver gang Vuffeli voksede sig ud af den forrige version.
1. Selvbetjeningen fik sin egen hjerne
Vi designede en helt ny brugerprofil, hvor medlemmerne selv kan styre leveringsplan, betalingsoplysninger, ordrehistorik og medlemskab - og selv skifte foderblanding eller justere mængden, uden at skrive en mail til supporten først.
2. En fodertest, der matcher hunden - ikke bare siden
Vi byggede quizzen (funnel'en), der guider nye kunder fra “hvilken hund har du?” til den rette foderblanding, og siden “Vores fodertyper”, hvor man kan filtrere på livsstadie, alder og særlige hensyn. Gennemsigtighed var pointen: Vuffeli ville ikke bare sælge foder, de ville forklare det.
3. Loyalitet, der holder folk i familien
Med LoyaltyLion og et referral-program gav vi Vuffeli et værktøj til at belønne de kunder, de allerede havde vundet - og få dem til at hverve de næste.
4. Den nye webshop, hvor to sider blev én
I 2024 tegnede vi hele webshoppen om fra roden: navigation, hero, USP'er og produktsider til tørfoder, andre fodertyper og non-food. Den vigtigste detalje sidder på selve produktsiden, hvor abonnement og engangskøb nu vises side om side. Samme produkt. Samme side. To priser man faktisk kan sammenligne. Det lyder simpelt. Det er det ikke - det kræver, at hele prislogikken og alt bagvedliggende flow tænkes sammen, ikke splittes op.



Resultatet
Vuffelis webshop er i dag samlet ét sted i stedet for spredt ud på flere. Det er ikke bare en detalje - det er forskellen på, om Vuffeli selv kan rette en tekst på ti minutter, eller om det kræver en udviklertimeseddel.
- Selvbetjeningen er samlet i én brugerprofil, som Vuffeli selv kan drifte
- Fodertesten og foderside-oplevelsen hænger sammen som ét forløb fra første klik til køb
- Loyalitets- og referral-programmet giver Vuffeli et fast greb om deres (efterhånden ret store) fanskare
- Abonnement og engangskøb ligger nu på samme produktside - kunderne kan endelig sammenligne




Holdet der tog idéen til virkelighed
Næste case study

Skall Studio
