Pakkekalender.dk

Eksplosiv vækstsucces for julekoncept med Shopify

02. Udfordringen

Hvordan øger man konverteringsraten og gearer et koncept til næste niveau?

Pakkekalender.dk er et koncept, der skaber convenience for og henvender sig til den travle moderne børnefamilie, der nemt og bekvemt kan få overstået indkøb og indpakning af julens pakkekalendre, uanset alder og køn.

Konceptet fik grobund allerede i sin første sæson og bekræftede, at der var et behov for hurtigt, og ved et par få klik, at kunne sætte flueben ved indkøbet af pakkekalendre til hele familien. Pakkekalender.dk’s udfordring var et forældet design og et kludret købsflow, der gjorde det indviklet at overskue produkternes indhold. Det som ellers netop er webshoppens formål.

Pakkekalenders gamle setup var støvet og uoverskueligt at finde rundt i og det påvirkede både de administrative opgaver og user experience for de besøgende i negativ grad. Den største udfordring lå i produktsiderne, der var forvirrende og uoverskuelige at navigere rundt i. Med 24 pakker i hvert produkt, til forskellige aldersgrupper og forskellige køn, havde Pakkekalender.dk mange produkter, som ikke blev formidlet informativt og let, som det var tiltænkt. Samtidig var webshoppen ikke responsiv på forskellige mobilenheder.

Den gamle løsning var derfor af samme årsager ikke gearet til at kunne imødekomme den allerede eksisterende efterspørgsel, fra andre skandinaviske lande.

03. Koncept & Løsning

100% Re-design med information og enkelthed i fokus

Vores tilgang blev at lave et 100% redesign af de eksisterende elementer, da vi vidste at konceptet havde sin eksistensberettigelse. Det krævede tankekraft for at skabe et re-design, hvor selve formidlingen blev gjort informativt og let. Derudover havde det stor betydning, at webshoppen nemt kunne administreres og blive klar til vækst, hvorfor løsningen blev at flytte webshoppen til Shopify.

Webshoppen skulle altså være brugervenlig og vigtigst af alt, skulle produktsiderne kunne administreres nemt og undgå at forvirre besøgende på siden. Med meget fokus på produktsiderne, blev løsningen at samle 24 produkter i ét produkt og inddele produkterne i let overskuelige kategorier. Det har gjort det nemt for Pakkekalender.dk’s besøgende at finde den pakkekalender, de leder efter og samtidig gennemføre et køb simpelt og effektivt.

Gennem et informativt og simpelt design, hvor alle de vigtigste informationer er placeret let tilgængeligt øverst på siden, har de besøgende al væsentlig information lige ved hånden, og kan hurtigt træffe en beslutning om et køb. Således kan besøgende nemt tilgå vilkår, FAQ, support og få overblik over de klare produktinddelinger, så de i sidste ende hurtigt kan komme videre til check-outen.

Vi har samtidig forenklet købsflowet, så det er hurtigere for besøgende at gennemføre et køb. De nu brugeroptimerede produktsider har medført en langt hurtigere beslutningsprocess, hvor den eneste stillingtagen er indpakning eller ej. Det udmunder sig i en webshop, der er 100% alignet med målgruppen: convenience og tidsbesparelser for den travle familie.

05. Resultatet

Simpelt design med fokus på enkelt og optimeret købsflow

Vi har skabt et nutidigt og simpelt design, så købsoplevelsen passer til intentionen; forståeligt, let og hurtigt, der skaber convenience for moderne børnefamilier i den hektiske juletid. Der var allerede tydeligt proof-of-concept på at produktet kunne sælge, men nu forstår besøgende øjeblikkeligt hvad konceptet går ud på med et informativt købsflow, hvor det kun tager et øjeblik at finde og købe en indpakket pakkekalender til eksempelvis deres søn på 4 år. Ydermere har vi lavet et fuldstændig responsivt design til alle enheder, så user experience og købsoplevelsen følges hånd i hånd, uanset hvor besøgende kommer fra.

Resultatet lader vi tale for sig selv. Det kunne meget hurtigt måles på konverteringsraten, der allerede to dage efter implementeringen steg den væsentligt. Det har derfor også betydet en væsentlig vækst i omsætningen på Pakkekalender.dk. Lars sparer samtidig en masse tid på vedligeholdelse ved at have webshoppen i Shopify frem for at skulle udvikle webshoppen selv. Den mærkbare forskel er, at teknologi ikke længere begrænser mulighederne, men derimod skaber dem. Win-win!

  • “Da Pakkekalender.dk skulle relanceres, valgte vi Grafikr – og har ikke fortrudt. Opgaven var et bedre købsflow i en fremtidssikret shopløsning. Vi valgte Shopify som platform, og har fået god og grundig sparring fra start til slut. De små bump, der altid opstår i en sådan proces, er blevet løst fleksibelt og smidigt.”

    Lars W. Jacobsen

    Ejer, Pakkekalender

Har du et unikt koncept? Lad os vise, hvad vi kan!